emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Hverdagens og arbejdets detaljer siden 2002. Og links + billeder + video.

Hårnåle omgærdet med mystik

Hver anden måned køber jeg 60 hårnåle – til at holde styr på mit hår, forstås. Men aldrig så snart har jeg taget dem i brug førend de begynder at forsvinde en for en. Jeg forstår virkelig ikke hvor de bliver af. Jeg tænker nogen gange på, om jeg mon presser dem for hårdt ind mod min hovedbund og at de derfor bare forsvinder ind igennem hovedskallen. Eller om jeg taber dem og går og drysser hårnåle over hele landet – ja, for det ville da være noget svineri. Sådan nogle hårnåle nedbrydes ikke bare sådan i naturen.

Nå, men jeg har ikke tid til at filosofere mere over hårnåle, for jeg vil nu begive mig afsted og se om jeg mon kan være så heldig at få lov at krydse over fra Kbh til Århus. Udsigterne er ikke gode. Hvis jeg ikke er tilbage mandag, så må I gerne sende nogen ud efter mig.

Related Posts with Thumbnails

7 Comments, Comment or Ping

  1. Måske de bruges som brændstof i den ufo der i pendulfart flyver til sokkeplaneten, hvor den ene halvdel af mine sokkker altid ender…

  2. ne

    jeg har en hel samling af hårnåle liggende uden nogensinde at have købt nogen – og så ofte er det heller ikke, at jeg har pigebesøg.

    jeg havde engang nogle fine små hårnåle, som jeg brugte som slipsenåle, dem mistede jeg til gengæld hurtigt, da de var meget eftertragtede hos pigerne og jeg hver gang tænkte, nåja, jeg går alligevel aldrig med slips.

  3. Revnen mellem siddefladen og ryglænet på bagsædet af min bil er samlingspunkt for alle landets hjemløse hårnåle. Jeg er sikker på, at du kan genfinde dine her…

  4. emme

    Jamen, Uffe, så sig til dem at de skal komme hjem, lige nu og med det samme! Mit hår stritter!

  5. Dine hårnåle stritter imod.

  6. mine hår og jeg strutter af grin :)

  7. Det er Lånerne som låner dem. Læs selv bøgerne af Mary Norton.

Reply to “”

Katrine Emme Thielke