emmes weblog

Jeg elsker web-fejlmeldinger

Der er noget dybt eksistentialistisk over meddelelser som denne:

An unhandled exception occurred during the execution of the current web request. Please review the stack trace for more information about the error and where it originated in the code. System.InvalidOperationException: Invalid attempt to read when no data is present.

Lyder det ikke bare SÅ rigtigt: attempt to read when no data is present! Jamen altså. Det er jo ligesom at sidde i toget og have glemt sin taske-bog.

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Det blødeste sted på hestens mule…

Alle ministerens mænd

Der er en karakteristisk lugt af varme printere og sur filterkaffe på vores gang. Der er the Wall Street-walk, telefoner der kimer med hver sin lyd og kolleger, der med hektiske stemmer kalder til hastemøder bag lukkede døre. Der er en stemning af ting der sker.

- ‘Vi har travlt med at forberede Rådsmødet’, siger en af juristerne og kigger vurderende på den 20 centimeter høje stak af papir, der udgør den udvidede dagsorden for mødet. Jeg sværger, han ser ud som om han glæder sig.

– ‘Talepunkterne til ministeren har frist kl. 11 i formiddag,’ råber en anden, for at skynde på sin kollega, vel vidende at bestillingen kom aftenen før kl 18.

Der bliver forhandlet ordlyd af lovforslag og direktiver, der snakkes paragraffer og bestemmelser i stor alvor over frokosten, når det ikke lige er politikernes seneste offentlige udtalelser, der dissekeres. Der bliver arbejdet indenfor et stort system, under en kæmpe forvaltning, som ingen helt kan gennemskue, men alle arbejder ud fra en forudsætning om, at vi tror på systemet. Der er knald på hver dag, og hver dag ændrer vi verden en lille smule.

Vi er bureaukratiet og vi er stolte af det.

Morgendrøm

Under dynen er det tryggeste sted i verden. Jeg ved at så snart jeg begiver mig udenfor, så er jeg underlagt alverdens tilfældigheder, jeg kan blive kørt over, vinde en million eller det, der er værre. Men under dynen – der er der styr på verden.

Hele vejen på vej til arbejde drømmer jeg om at sove. Jeg sidder i toget og mærker kulden fra dagen krybe op ad mine ben – den vil op og ligge på min mave som et lille koldt spejlæg, selvom den godt ved at den er for klam til at blive varmet op. Jeg trækker frakken tættere om mig for at holde den væk. Lige inden toget når endestationen, kan man se et oplyst hotel af den slags, hvis kædenavn skal indgyde en fornemmelse af kvalitet, men som bare for det til at lyde som en motorvejsrestaurant. Jeg fantaserer alligevel om bare at gå derop, købe et værelse for et døgn og sove hele dagen. Selvom det er bedst at sove under sin egen dyne.

De korte minutter

Jeg sætter brunkagerne i ovnen og sætter minuturet til 10 minutter. Men jeg når kun lige fra køkkenet og ind i sofaens dyb, før uret kagler til mig at jeg må lette mig igen. Min tidsfornemmelse siger mig, at den er helt gal. Det var verdens korteste 10 minutter. Jeg tester tiden på et rugbrød, en runde finskbrød, en runde muffins og en kæmpe irsk julekage. I alle tilfældene er minuturet og jeg uenige. Det er som om minuturet speeder tiden op som en lille tayloristisk effektivitetsmaskine, mens jeg bevæger mig rundt i en skøn drømmeverden af minutter, der føles som timer. Jeg kan bedst lide min virkelighed.

Men bagværket blev heldigvis godt, på trods af den tidsmæssige uenighed.

Så er den her – dimsen, der kan sortere dine M&Ms efter farve!

Stik mig nogen flere pebernødder, for søren, det er jo kun jul en tolvtedel af året!

Hej Chef!

Hvis du læser dette, så skal du bare vide, at jeg er gået hjem, selvom det måske er lidt tidligt. Alle de andre er for længst gået, så jeg gider ikke sidder her på min pind, helt palle på kontoret. Nu har jeg jo også lige fået løn, så jeg synes det er på tide jeg går ud og shopper nogen bøger til mig selv nogen julegaver. Hav en god weekend!

Løg og kage

Kender I det, når man kan smage at kage eller brød er blevet skåret på et bræt, hvor der for nylig har været skåret løg? Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er mig, der er særligt sensitiv med hensyn til hvordan udskæringen af min kage foregår, men jeg synes jævnligt at den slags kage man får til den slags møde jeg sidder i nu (kantinepladekage, møde i lånte lokaler i UM, hvor værdien af min tilstedeværelse er tvivlsom) smager en lille smule af løg. På den rigtig ufede måde endda – for det er da lidelse nok at kagen var kedelig,men ren tortur at den har en bismag af løg.

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

‘Nej, jeg er bare så stresset, at jeg kunne skide grønne julemænd’

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

‘Hvad er den af, Kaj, du er jo helt grøn i hovedet! Julefrokost i går?’

93 sider, 50.311 ord. Desværre er bogen ikke færdig. Men hey – jeg gjorde det!

Booktrouble

Den her ‘bog’, I ved nok, som jeg er ved at skrive – den gør lidt knuder. Den kronologiske fremdrift i bogen fylder knap 2/3 og resten er sidekicks og dialog, som jeg gemmer til senere. Problemet er, at plottet kun er nået en femtedel af den udvikling, som jeg forestiller mig for det – det går for langsomt. Til gengæld vælter det frem med sidehistorier og karakterdannende scener, der dog sjældent bringer mig nærmere en slutning. Det er meget frustrerende – jeg tror nok, at jeg skal nå de 50.000 ord (selvom de næste to døgn bliver hårde), men jeg frygter, at det ikke lige sådan bliver til en fortløbende historie. Faktisk ender jeg med at have produceret tekst, som jeg så kan bruge de næste 3 måneder til at rydde op i. Hvor smart er det lige?

Sprogproblem

Okay, i erkendelse af, at jeg ER blevet gammel, afslører jeg nu, at jeg ikke har styr på alle sprogets facetter:

I hvilke sammenhænge bruger man ordet lex og i hvilke sammenhænge benytter man varianten lexi? Og – ikke mindst – hvad betyder det egentlig? Er det en variant af lækker eller er etymologien noget mere kompliceret?

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Adr! Illum har fået bumser!

Måske skulle jeg skrue op for radiatoren

Der er så koldt om morgenen, at min dyne er overiset som bilerne nede på gaden.

Vigtige detaljer in this thing called life

Okay, to ting, people:

1. Når man skal tisse meget, har det så en direkte sammenhæng med volumen? Altså, kan man godt være ekstremt tissetrængende, men kun aflevere en meget lille mængde? Jeg er lidt i tvivl om der er en direkte kausalitet imellem trangens intensitet og volumen.
2. Mange af de klassiske vinduer er delt op i fire felter, to små foroven og to store rektangler forneden. Er det med vilje, at de ligner kors? Altså, er der en historisk forklaring, eller er det et tilfælde?

Ja, det kan synes som nogle sære spørgsmål, men jeg symes at man ofte finder, at i svaret på de små spørgsmål finder man et clue til besvarelsen af de store. Men de kan være at det bare er mig.

Halvvejs

Igår nåede jeg halvvejs – det vigtige 25.000 ord-mærke. Jeg skulle gerne nå op i 30′erne i løbet af idag.

Problemet er bare at jeg er så sløv, så sløv. Jeg er så sløv at jeg ikke gider tage en lur. Dog, jeg har fribilletter til Bogforum (Tak, Onkel Jens), så mon ikke lidt frisk bogluft vil hjælpe mig fremad?

Iøvrigt, HP4 levede i rimelig grad op til forventningerne, selvom jeg savnede alle de hyggelige detaljer som var med i de 3 første film. Men det er spændende med en film-serie der udvikler sig i takt med sin hovedperson.

Mystisk besked på mit bord:

“Kære Katrine* – hvor er al limen?”

Lim? Hvaffor en lim? Og hvorfor? Vi sælger ikke lim her, kun viden. Jeg er totalt mystificeret – og meget, meget nysgerrig. Tænk hvor lidt der skal til for at få mig helt op på dupperne – en absurd besked og straks løber jeg rundt i små cirkler med røde kinder.

Man burde efterlade flere mystiske beskeder til sine kolleger.

*Katrine er mit rigtige navn – Emme er blot et alias

Frost

Jeg elsker morgenfrost – det ser ud som om der er drysset sukker på alting. Jeg får sådan en lyst til at slikke på græsset.