emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Her kan du læse om de 5% af mig selv, som jeg lægger åbent frem. Og ikke mere end det.

Alle ministerens mænd

Der er en karakteristisk lugt af varme printere og sur filterkaffe på vores gang. Der er the Wall Street-walk, telefoner der kimer med hver sin lyd og kolleger, der med hektiske stemmer kalder til hastemøder bag lukkede døre. Der er en stemning af ting der sker.

- ‘Vi har travlt med at forberede Rådsmødet’, siger en af juristerne og kigger vurderende på den 20 centimeter høje stak af papir, der udgør den udvidede dagsorden for mødet. Jeg sværger, han ser ud som om han glæder sig.

– ‘Talepunkterne til ministeren har frist kl. 11 i formiddag,’ råber en anden, for at skynde på sin kollega, vel vidende at bestillingen kom aftenen før kl 18.

Der bliver forhandlet ordlyd af lovforslag og direktiver, der snakkes paragraffer og bestemmelser i stor alvor over frokosten, når det ikke lige er politikernes seneste offentlige udtalelser, der dissekeres. Der bliver arbejdet indenfor et stort system, under en kæmpe forvaltning, som ingen helt kan gennemskue, men alle arbejder ud fra en forudsætning om, at vi tror på systemet. Der er knald på hver dag, og hver dag ændrer vi verden en lille smule.

Vi er bureaukratiet og vi er stolte af det.

Related Posts with Thumbnails

2 Comments, Comment or Ping

  1. Fantastisk præcis beskrivelse af hvordan stemningen er. Det lyder nøjagtig som indtryk jeg har fået hos ITST.

  2. emme

    Og de er endda næsten lige så vigtige som os ;)

Reply to “”

Katrine Emme Thielke