emmes weblog

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Det er det de unge vil ha’! Godt nytår og pas på nallerne. Husk – ingen arme, ingen kage!

Godt nytår!

Nu tager jeg afsted på Den Store Nytårstur. Vi er en flok, der tager ud hvor kragerne vender og der ikke er nogen netforbindelse (jeg beder til at der er mobildækning). Jeg burde nok have skrevet en masse om alle mine nytårsforsætter, men I må vente til næste år, kære venner. Hav det pænt så længe.

Hjemflyt?

Nu har jeg været på ferie hos min familie siden d. 17. december. Jeg vurderer, at der er en særdeles høj levestandard hos de hjemmeboende børn. Til sommer flytter min ældste søster (på 19 år) hjemmefra og det efterlader jo et ledigt værelse – så er det jeg tænker, kan man ikke bare flytte hjem igen?

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Hvad så, snesøster?

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Hall of fame – her hviler de fodbolde som hunden senest har leget med.

Scrabble or die

Jeg har tidligere nævnt dyderne ved onlinescrabble og nu må jeg til det igen – for nu har de lavet en dansk version. Interfacet er ikke kønt, men det gør ikke spillet mindre sjovt. Man kan lige pludselig komme i tanke om mange forældede danske ord, når man sidder der med en håndfuld vokaler og en scrabblemakker der er 50 point foran.

Hundepizza

Imorgen er det mig der skal lave mad til hele familien. Jeg overvejer kraftigt om jeg skal lave min berømte hundepizza. Jeg bringer opskriften her, hvis andre skulle blive inspireret.

• 125 g forstøvede hundeknogler
• 1/4 pakke gær
• 1 teske kondenseret hundeånde (gerne af den slags der lugter af affaldsspand)
• 1/4 teske salt
• 75 g hvalpefedt
• 1 løg
• 200 g hakket hund
• 1 stk frysetørret hundeøre (det højre øre. Puddler er de mest delikate)- mases i en morter
• 2 spiseskeer tomatpure
• en kvart pakke hundekiks, pulveriseret
• Ost

Rør gæren ud i den kondenserede hundeånde. Kom salt og 50 g hvalpefedt i, og ælt derefter de forstøvede hundeknogler i – dejen stilles derefter til hævning. Løget skæres i terninger, og svitses i 25 g hvalpefedt, kødet tilsættes, og det hele pureres med en gaffel så det ikke klumper. Smages til med krydderierne, og stilles til afkøling. Dejen rulles ud til en cirkel og lægges i en tærteform, og fyldet fordeles over, der pyntes med tomatskiver og ost. Drys eventuelt med hundehår, hvis din hund har fældet. Sæt pizzaen i forvarmet ovn ved 200 grader i ca 25 minutter.

Antilaber

Ifølge min moster er der 3 måder man kan se forfærdelig ud på. Man kan ligne:

• en der er brugt og efterladt
• en der er bestilt og ikke afhentet
• eller noget hønsene har været oppe og jokke i

Jeg tror særlig den sidste anvendes på kvinder, der har stået alene og lavet hele julemiddagen selv til 20 personer. Min mormor har dog et særligt udtryk til den slags kvinder: at ligne anden juledag i ansigtet. Det anvendes om den helt særligt ophedede, hektiske grimasse man får efter at have stået over de varme gryder hele dagen og angiver det tidspunkt, hvor powerkvindefjæset krakelerer og der kun er den nøgne, rustikke madmor tilbage.

Hastværk er slaskværk

- ‘Det bliver noget slaskværk!’, siger min mor.

Slaskværk – hvad søren er det? Slaskværk er det samme som lastværk, men kan kun bruges på mad der mislykkes fordi man sjusker. Og så bliver det, som ordet antyder, slasket. Blot endnu et af de mange regionale særpræg jeg er vokset op med, ligesom fikumdik, jokmok og burk. Nogen gange tænker jeg, at familiens ordvalg er så regionalt, at det kun forstås af mennesker født på mine forældres matrikel.

De svære gaver

Jeg har ikke fået mange dårlige gaver i mit liv. Der har naturligvis være kedelige gaver, dubletter og ting, jeg ikke kunne passe, men det tæller ikke, for det har været min egen skyld, da jeg sikkert selv har ønsket mig det.

Jeg tror den værste gave jeg har fået, var den jul, hvor jeg fik en slægtings aflagte tøj. Det gav altså ikke den store mening, selvom jeg er helt sikker på, at gaven blev givet med de bedste intentioner.

Den næstværste var den jul, hvor jeg af en veninde fik en healende krystal. Hun vidste godt, at jeg ikke var så særlig spirituel, men synes alligevel at jeg trængte til lidt… tja, healing, I guess. Et par år efter tog jeg hævn og gav hende sådan en børste til at skrubbe sig selv på ryggen med. Jeg tror hun mente det godt, da hun gav mig krystallen – jeg må indrømme at mine intentioner var mindre ærefulde, da jeg købte børsten.

I år har jeg gjort mig lidt mere umage med hendes gave. Okay, det er faktisk lidt en tilsnigelse. Da hun besøgte mig i Købehavn for en månedstid siden, så vi nogle fantastiske ørenringe med grønne sten. Hun blev meget forelsket i dem. De ville stå så flot til hendes røde hår. Jeg havde besluttet, at dem skulle hun have til jul, og jeg fik dem da også købt ikke så længe efter. Men desværre kom jeg til at tage dem i brug selv – de klæder altså også mig godt – og så måtte jeg finde på noget andet til hende. Jeg tror desværre ikke helt den nye gave står mål med de grønne ørenringe.

Men det er altså også så svært med de der gaver.

Teenagebrølet

Jeg lå ellers lige der på sofaen og sov, for lissom at være klar til aftenens julefrokost. Men så kommer min mor og min ene teenagesøster hjem.

– ‘Naaaarrj!!’, brøler søsteren, der står i døren, som svar på min mors spørgsmål – mor står stadig nede ved bilen, så det er klart, at der skal noget lungekraft til. Min lur har nået en barsk afslutning.

Min mors næste spørgsmål – som jeg heller ikke kan høre – bliver belønnet med et

– ‘Det ved jaj IGGGGÆÆÆÆ!!!’

Det har alt hvad et teenagebrøl skal have: indignerethed, pigesurhed og en meget lidt feminin bas, der kommer af at bruge sine lungers fulde kraft for at få den clueless forælder til at forstå. I’m impressed. Jeg tror jeg vil til at svare min chefs spørgsmål med sådan nogen brøl.

Red hunni!

Patricia har fundet Samorost 2! Jeg nød i høj grad 1′eren (der nu desværre er lidt add-inficeret) og det her ser lige så lovende ud. Den lille nisses hund er blevet bortført at Aliens og den skal reddes, skal den. Jeg elsker den skæve grafik og den enkle spilopbygning. Så nu ved jeg hvad jeg skal lave mens jeg venter på jul(egaverne).

Arbejde gider vi ikke

Ferie er en herlig ting – jeg får endelig lejlighed til at pleje alle mine skavanker, såsom en måned gammel forstuvning af min ene fod. Foden har det rigtig godt med bare at ligge oppe i sofaen, nu gør den ikke så ondt mere, selvom der stadig er en ucharmerende blålig, væskefyldt udposning ovenpå den. Så jeg kan ikke putte min fod ned i et par pæne sko og derfor kalkulerer jeg med at måtte ligge på sofaen hele juleaften også. For man må ikke gå om juletræet uden pæne sko, det ved enhver.

Hele 3 ting på en gang

Det skal larme, det skal svine og det skal være ulækkert. Sådan er kriterierne når vi skal købe pakker til pakkelegen til den årligt tilbagevendende julefrokost i Madklubben (der kun laver mad til hinanden en gang om året – til jul).

Vi har haft mange klassiske øjeblikke til de julefrokoster med snespray, flødeskum, flødeboller, sugekopper, konfetti og udødelige hadegaver. Der var et år hvor værten måtte male om (både vægge og gulv), købe nyt spisebord (der var brændt hul i midten) og undskylde resten af året til de andre i hans opgang (vi var kun 6 og vi spillede ikke musik før efter 04).

I år skal vi være hos min veninde Nella i hendes nye lejlighed. Det siger sig selv at indholdet af pakkerne i år skal nå nye højder – men jeg mangler inspiration. Indtil videre er det kun blevet til 3 pakker partyballoner og det er der altså lidt for meget børnehave over. Forslag modtages med kyshånd!

Blæk på fingrene

Efter at have skrevet min nye adresse (siden oktober) bag på 14 konvolutter med julekort, kan jeg den nu endelig udenad.

Familieforhandlingsteknik

– ‘For 200 kr støtter jeg dig, far’, siger den ældste af mine teenagesøstre.

Der har i en månedstid været familielobbyarbejde i gang. Min mor vil have et juletræ i år, hvor julepynten ikke ligner noget der er udarbejdet af en børnehaveklasse på speed. Hun vil have et designer-juletræ, vil hun. Og klog er hun også, min mor – hun har igennem en månedstid omhyggeligt sikret sig alle børnenes støtte til projektet. Vi er børn er jo traditionalister, men vi synes godt vi vil føje madmor. Alle ved at far er Traditionens sidste bastion. Men at han vil føje sig for demokratisk flertal.

Og så er det at den ene søster kommer på banen med ovenstående udtalelse! Stort oprør! Den familiepolitiske situation er med ét en hel anden. Bestikkelse og korruption er mulig. Vi må tilbage i tænketank.

Hvornår juletræet bliver pyntet står hen i det uvisse.

Min næse er for lille

De fleste piger er gode til at fokusere på deres mindre heldige sider og fantastiske til at undervurdere og devaluere deres stærke sider. Men de fleste af os har også neutrale legemesdele, som vi ikke tænker over i hverdagen. Indtil man pludselig en dag til sin gru får øje på dem.

Jeg så pludselig i morges min næse for første gang i lang tid. Det lyder nok mærkeligt, men min næse er ikke særlig i øjnefaldende, til trods for at den sidder trofast der midt i ansigtet. Min næse er nemlig meget lille. Da jeg var baby havde jeg kolossalt store kinder (modsat nu, hvor jeg kun har store kinder) og familien plejede at joke med, at masede man kinderne ind mod hinanden, så forsvandt min næse helt. Min mor kaldte den kærligt for en lille tryklås.

Jeg er af den opfattelse, at folk ofte ikke er særlig glade for deres næser – medmindre de har en elegant, aristokratisk en af slagsen. Det er så ærgerligt hvis man bare har en kedelig grov kartoffeltud. Så jeg har længe været glad for min lille knap af et snuseapparat.

Men nu slår det mig – er den for lille? Jeg mener, ser det fjollet ud i forhold til resten af min krop? I kender godt den der slags mennesker, der har for lille et hoved til kroppen – er min næse for lille til mit ansigt? Glor folk på den og tænker: hvad søren, det er da en skrumpenæse?! Jeg ser på den igen og igen i spejlet og er mere og mere overbevist om, at min næse er helt til grin.

Mon man kan sminke sin næse større?

Panik før lukketid

Den er sikker hver gang; når jeg har pakket kufferten, taget støvler og frakke på og roder efter nøglerne, så slår tanken mig: har jeg bøger nok med?

Jeg skal hjem på ferie hos familien, og Århus har da både boghandler og biblioteker. Men hvad nu hvis de ikke har lige præcis den, som jeg lyster efter?

Jeg flår min allerede overfyldte kuffert op og voldpropper den med 4 ekstra bøger. Det tager kun et øjeblik, for jeg har jo min to-be-read liste i baghovedet hele tiden. For en sikkerheds skyld tilføjer jeg en gammel kending som comfort read. Nu kan kufferten ikke lukkes. Ud ryger en sweater og et par jeans og der bliver lige plads til en lille tynd ven.

Nu er jeg glad og kan tage på ferie med ro i sindet.

Du vil jo gerne have din rokoko-pude, ik’ Mulle?

Hvor er det skræmmende, at alle mine kolleger ved at jeg løser hvilken som helst opgave så snart der er hints om chokolade i luften. Jeg er ikke til fals for ussel mammon, men for højkvalitets mørk chokolade – gerne med fyld (gerne Summerbird).

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Julebondage!