emmes weblog

93 sider, 50.311 ord. Desværre er bogen ikke færdig. Men hey – jeg gjorde det!

Booktrouble

Den her ‘bog’, I ved nok, som jeg er ved at skrive – den gør lidt knuder. Den kronologiske fremdrift i bogen fylder knap 2/3 og resten er sidekicks og dialog, som jeg gemmer til senere. Problemet er, at plottet kun er nået en femtedel af den udvikling, som jeg forestiller mig for det – det går for langsomt. Til gengæld vælter det frem med sidehistorier og karakterdannende scener, der dog sjældent bringer mig nærmere en slutning. Det er meget frustrerende – jeg tror nok, at jeg skal nå de 50.000 ord (selvom de næste to døgn bliver hårde), men jeg frygter, at det ikke lige sådan bliver til en fortløbende historie. Faktisk ender jeg med at have produceret tekst, som jeg så kan bruge de næste 3 måneder til at rydde op i. Hvor smart er det lige?

Sprogproblem

Okay, i erkendelse af, at jeg ER blevet gammel, afslører jeg nu, at jeg ikke har styr på alle sprogets facetter:

I hvilke sammenhænge bruger man ordet lex og i hvilke sammenhænge benytter man varianten lexi? Og – ikke mindst – hvad betyder det egentlig? Er det en variant af lækker eller er etymologien noget mere kompliceret?

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Adr! Illum har fået bumser!

Måske skulle jeg skrue op for radiatoren

Der er så koldt om morgenen, at min dyne er overiset som bilerne nede på gaden.

Vigtige detaljer in this thing called life

Okay, to ting, people:

1. Når man skal tisse meget, har det så en direkte sammenhæng med volumen? Altså, kan man godt være ekstremt tissetrængende, men kun aflevere en meget lille mængde? Jeg er lidt i tvivl om der er en direkte kausalitet imellem trangens intensitet og volumen.
2. Mange af de klassiske vinduer er delt op i fire felter, to små foroven og to store rektangler forneden. Er det med vilje, at de ligner kors? Altså, er der en historisk forklaring, eller er det et tilfælde?

Ja, det kan synes som nogle sære spørgsmål, men jeg symes at man ofte finder, at i svaret på de små spørgsmål finder man et clue til besvarelsen af de store. Men de kan være at det bare er mig.

Halvvejs

Igår nåede jeg halvvejs – det vigtige 25.000 ord-mærke. Jeg skulle gerne nå op i 30′erne i løbet af idag.

Problemet er bare at jeg er så sløv, så sløv. Jeg er så sløv at jeg ikke gider tage en lur. Dog, jeg har fribilletter til Bogforum (Tak, Onkel Jens), så mon ikke lidt frisk bogluft vil hjælpe mig fremad?

Iøvrigt, HP4 levede i rimelig grad op til forventningerne, selvom jeg savnede alle de hyggelige detaljer som var med i de 3 første film. Men det er spændende med en film-serie der udvikler sig i takt med sin hovedperson.

Mystisk besked på mit bord:

“Kære Katrine* – hvor er al limen?”

Lim? Hvaffor en lim? Og hvorfor? Vi sælger ikke lim her, kun viden. Jeg er totalt mystificeret – og meget, meget nysgerrig. Tænk hvor lidt der skal til for at få mig helt op på dupperne – en absurd besked og straks løber jeg rundt i små cirkler med røde kinder.

Man burde efterlade flere mystiske beskeder til sine kolleger.

*Katrine er mit rigtige navn – Emme er blot et alias

Frost

Jeg elsker morgenfrost – det ser ud som om der er drysset sukker på alting. Jeg får sådan en lyst til at slikke på græsset.

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Det her er ikke en stemmeseddel – det er en roman

Moderne teater og lyrik

For mig er meget moderne teater som lyrik – jeg har fornemmelsen af, at der godt kunne været noget at komme efter, men det er ikke til at fastholde. Det er ligesom at tegne i sandet i brændingen.

Jeg så Underværket i går på Kaleidoskop og der var mange gode pointer – men… jeg forstod det bare ikke helt.

Små og store

Vi har lige foretaget en højdemåling her i afdelingen – sådan rigtig håndholdt, med ryggen op ad muren, en bog på hovedet og blyantsstreger på væggen. Vi fandt at mellem de 8 målte kolleger var der en højdemæssig spændvidde på 39 centimeter!

Det hele kom sig af, at jeg stædigt påstod at jeg var højest – det var jeg ikke, jeg var kun tredjehøjest. Men det afholder mig ikke fra at være høj i hatten ved enhver lejlighed.

Højde kommer indefra.

Mandag-morgen-fakta

– ‘Vidste I godt at en giraf kan slikke sig selv i øret’, spørger direktionsassistenten.

Meget appetitlig tanke her lige efter morgenmaden. Tak for den, du.

Søndagsmix

Müsliboller fra Emmerys, De-Phazz’ ‘The Mambo Craze’ og et desperat forsøg på at nå op på omdrejningshøjde i årets NaNoWriMo.

NaNoWriMo går ud på at skrive en roman på 50.000 ord i løbet af november måned. Jeg har fundet ud af, at jeg kan skrive 1000 ord på en time, men at jeg ikke kan skrive 2 timer i træk. Og lige så snart jeg holder pause, så bliver jeg distraheret af så mange interessante ting, at det ikke er sikkert at jeg kommer tilbage til skrivningen den dag. Derfor er jeg nu kun oppe på 14.000 ord og inden dagens udløb skulle jeg i følge NaNoWriMo-planen havde skrevet lige i omegnen af 21.600. Så nu har jeg lænket mig selv til en lånt iMac og en fast overbevisning om at nå op på mindst 19.000 idag – det må da kunne lade sig gøre?

Update 14.14: 14.068 ord. Det går altså langsomt. Er der nogen der har nogen ord de vil donere?

Update 15.08: 15.155 ord. Kaffepause Slikpause…

Update 16.33: Ups, det blev til mere end en times pause. Men jeg kan afsløre af Zadie Smiths nye roman er sublim.
Forøvrigt, lige et fakta-spm til mit plot: kan man anmelde nogen for en forbrydelse anonymt eller har den man anklager ret til at få at vide hvem der indgav anmeldelsen?

Update 17.35: 16.024 ord

Update 18.50: 17.020 ord. Øv, min bog er kedelig. Nu tager jeg en lang pause.

Tastmaniac

Det burde være forbudt at taste så højlydt på et offentligt sted. Damen to computere fra mig hamrer på hakkebrættet som om knapperne skal nå bordet før de sætter hendes valg af bogstaver på skærmen. Men okay, hun er også fra skrivemaskinegenerationen.

Er det for flabet at give igen ved baske på spacebar med hele håndfladen?

A Computer of One’s Own

Kvinder må have fast indkomst og deres eget værelse, hvis de skal kunne skrive, sagde Virginia Woolf.

Well, nu om dage vil jeg påstå at en kvinde skal have sin egen computer, hvis hun skal kunne skrive. I virkeligheden synes jeg, at jeg burde kunne nøjes med blot at have et virtuelt rum – min weblog, min emailkonto – hvor jeg kan opbevare min tekst og tage dem frem hvor som helst jeg færdes. Men sådan er det ikke. Jeg er stadig så gammeldags, at jeg føler mig hjemløs når jeg shopper fra den ene lånecomputer til den anden. Den er kun et værktøj, men når den er mit værktøj, så repræsenterer den også mit virtuelle rum. Jeg har stadig brug for noget fysisk som varig beholder for min tekst.

Så selvom det er hyggeligt her på læsesal Vest i Diamanten, og selvom deres lånecomputere er anvendelige, så er det ikke det samme som hvis jeg havde min helt eget punkt i netværket.

Jeg må se at få besluttet mig for hvilken computer jeg skal have.

Husråd

Der er bare så mange ting man må lære på den hårde måde. Jeg har for nylig lært noget, som jeg nu vil videregive til jer, så I ikke begår den samme fatale fejl:

Put ikke dine sportsko i en industritørretumbler!

– heller ikke selvom det er med det gode formål at få din dundyne til at blive fluffy efter en vask. Jeg er også blev introduceret til det gode gamle husråd med at tumble dynen med tennisbolde når den er blevet vasket, men har man ingen bolde, så må noget andet sporty slå til. Jeg tænkte at mine squashsko var meget i familie med tennis.

Problemet er, at industritørretumblere i de fleste vaskerier er nogle varme sataner – så tumbleren fik al limen og bindemiddlet i mine sko til at fordufte, så de nu består at nogle sølle sammenrimpede flapper. Det er naturligvis meget rart med en varm dyne, men det føles lidt kikset af have ofret sine sko på det alter. Nu fortsår jeg, Mor, hvorfor du understregede at tennisbolde var bedst.

Mini-ftp

Når corporate indbakkers size limits tager pippet fra en og man ikke selv kan brygge en ftp-forbindelse, så bliver man glad for Gmail. En fælles konto med den man skal udveksle med og så er den reddet. Gmail – lægmands-ftp. Jeg elsker work-arounds.

Multimedia message
Originally uploaded by emme-dk.

Rebecca Blood med den funky frits giver os alt hvad vi behøver at vide om corporate blogging

Det sorte hul

Jeg har fået en ny kollega. Han lægger hårdt ud med at kalde mig det sorte hul, bare fordi jeg spiser pebernødderne i håndfulde istedet for en af gangen. Han skal nok hurtigt lære at effektivisere sit indtag på samme måde som mig, hvis han vil nå til fadet her i biksen.