emmes weblog

Hvorfor?

‘Hvorfor?’ – står der på papiret. Den smadrede bagrude er dækket af sort plast og tætnet med tape.

Den fornemmelse kender jeg godt. Jeg er stadig forundret over cykeltyven fra januar.

Vaskepulverpastil

Har I prøvet den nye Stimorol CoolKiss? Jeg spiser dem kun fordi de ligner de der opvaskemiddeltabletter man putter i opvaskemaskinen (hvis man havde sådan en), for det er ikke den opfindsomme smag man skal gå efter.

Kafka har levet forgæves

Man kan undres, ryste på hovedet og grine lidt for sig selv. Men fakta er skræmmende – denne hjemmeside findes og den er ikke for sjov. Mon injurier er tilladt på nettet?

Go ahead – make my day

Du skal ikke ringe til mig for at punke mig, for jeg kan punke dig lige tilbage, inden du kan nå at sige punk. Punk.

Sådan kommer du af med dine overskydende kaniner

Jurister er problemløsere. Det tog kun 3 af dem over afdelingens morgenbord at løse problemstillingen kæle-kanin + kæle-kanin = hundredevis af kaninunger i din baghave. De søgte ikke at opfinde den dybe tallerken på ny og tog udgangspunkt i det velgennemprøvede put-and-take, som blev ændret til shoot-and-take: slip overskydende kaniner fri på afgrænset areal og lad amatør-jægere træne deres sigte på de små gnavere. Mer-salg kunne opnås ved at tilbyde de trætte jægere grillparty på de skudte kaniner.

Det er en god forretningsmodel.

Bog-memes skal man ikke kimse af:

You’re stuck inside Fahrenheit 451. Which book do you want to be?

Det er svært – jeg vil jo gerne være en bog, der ikke bliver brændt. Det vil sige, en bog, som andre synes det er værd at risikere alt for at gemme. Eller jeg vil gerne være den bog, der overvinder en af brandmændene til at forstå at bøger skal læses, ikke brændes. 1001 nats eventyr (uforkortet) har nok været en populær øjenåbner for mange unge mænd da verden var ung, men mon ikke der skal mere til i disse moderne tider? Den Uendelige Historie kunne være et godt bud – en bog, der aldrig ender, må være værd at gemme, det er pladsen under det knirkende gulvbræt værd og så er det oven i købet en dejlig fortælling. Men i Fahrenheit 451-universet vil jeg nok helst være en bog, der ikke opfordrer til at drømme sig væk, men til at få det bedste ud af det man er: Grass: Bliktrommen.

Have you ever had a crush on a fictional character?

Ja, åh ja. Det kan jeg jo ikke nægte. Jeg har drømt om flere fiktive helte, end jeg har kysset mænd I den virkelige verden. Jeg har, ligesom Bookish drømt om Raistlin, Remus Lupin og den rigtige Darcy. Også er der jo F’lar, Legolas (i bogen) og Chrestomanci i flere forskellige versioner. Jeg kan blive ved ? en dag skal jeg nok lave en liste.

The last book you bought is?

Nick Hornbys A Long Way Down – jeg skulle købe en til gave og så snuppede jeg også lige selv en. Jeg er ellers i gang med ingen-bogkøb-kampagnen, der løber maj-juli. Det her var første gang jeg faldt i. Det skyldes at jeg synes jeg køber flere bøger end jeg når at læse – problemet kunne også løses med 3 måneders ferie, hvor jeg læste det hele op, men det er verdenssituationen ikke til lige nu. Så der. I næste måned falder jeg nok også i sådan cirka lige den 16.juli. Men hvis det er det hele, så kan jeg leve med det. Ingen principerklæring uden en lille smule syndighed.

What are you currently reading?

• Zadie Smith: White Teeth – jeg læste The Autograph Man sidste år og den gjorde et stort indtryk. Den her lover også godt
• Nick Hornby: A Long Way Down – interessant læsning, men engagerer mig ikke så meget som hans tidligere bøger. Den virker en smule fortænkt.
• Toole: A Confederacy of Dunces – jo, den ER sjov, men det vil den også være. Det er tvivlsomt om jeg gør den færdig.

Ovenstående sammensætning er lidt usædvanlig – jeg læser som ofte noget meget seriøst sideløbende med lidt skummel fantasy eller andet ikke-litterært. Jeg går heller ikke af vejen for en god runde chick-lit. Så behøver jeg heller ikke at se fjernsyn.

Five books you would take to a deserted island

Det ville jeg ikke – kun hvis Amazon leverede resten af forbruget. Men okay, hvis jeg skal lege med:

• Joyce: Ulysses – jeg har kun læst 100 sider af den og jeg har ladet mig fortælle at der til et livs litterære reflektioner i den. På en øde ø ville jeg få tid til at kæmpe mig igennem den
• Peake: Ghormenghast trilogien – ja, ja, jeg ved at det var et forudsigeligt valg, men den ER jo god, og hvem vil ikke gerne læse om et støvet slot, når man sidder i vandkanten på en øde ø med udsigt til at overnatte under åben himmel?
• Johannes V. Jensen: Himmerlandshistorier – der skal jo også være lidt gammelt dansk, så jeg kan længes hjem
• Carsten Niebuhr: Den Arabiske Rejse – en meget omfangsrig bog, som jeg ikke har læst. Men nogen gange skal man bare gå efter volumen
• En kogebog om mad over åben ild

Who are you going to pass this stick to (3 persons) and why?
Stafetten går til:

• Christian fra Unwired - fordi jeg gerne vil vide om han læser noget for sjov
• Jens fra Netliv – det er nok optimistisk at tro at det ville få ham til at blogge igen, men det er da et forsøg værd
• Andy fra iAndy - hvad læser journalisten når han skal fordybe sig?

Procedurer, retningslinier og organisatorisk hovedpine

Idag er jeg blevet spurgt om vi har en kommapolitik. Det er ikke et usædvanligt spørgsmål. Det er ikke engang et urimeligt spørgsmål, da vi har retningslinier, procedurer og politikker for hvad som helst. Men kommapolitikken udestår altså, indtil jeg får sat gang i en sprogpolitik med underpunktet kommaer.

Jeg kan godt se nytten af at have beskrevet hvordan vi handler i alle sammenhænge, alle medier og med alle instrumenter. Det gør at vi forhåbentlig har et kohærent image. Men hvor er det dog trættende, at enhver nyopstået problematik straks sendes i procedure-udvalg. Jeg er overbevist om, at vi har mange politikker, der beskriver hvordan vi handlede i én instans for 5 år siden, en instans der ikke er repetitiv. Og skulle den ene situation komme op igen, så er den givne politik sikkert forældes og så skal den jo revideres.

‘Anarki!’, skriger jeg! Kom nu, kolleger, bryd ud i anarki og handl som jeres fornuft og høje uddannelse byder jer!

Ingen virksomhed er klogere end dens mest forældede procedure.

Gallery of the Absurd - Gossip Fueled Art. Alienoverlejrede idol-tegninger.

Løb, kvinder og marketing

Når nu jeg deltager i et af de her kvindeløb, som sæsonen flyder over med, så får man en goodiebag med alle mulige mere eller mindre relevant varer. Men når man deltager i DHL-stafetten, så får man ingenting, ikke engang en t-shirt.

Det er formodentlig i en erkendelse af, at det er kvinden der er den store consumer, så det kan godt betale sig at overdænge hende med alt fra boullionterninger til strandtasker. Men køber mænd slet ikke noget ind? Eller er det kun ting som computere og biler? Er der ikke noget unisex-merchandise? Eller er det fordi man mener, at mænd ikke falder for billige tricks som gratis-varer? Ja, jeg spørger bare, for jeg har ellers lært at mænd er meget modtagelige for billige tricks.

Godt og blandet

En pose for-blandet slik er ligesom en avis – man bliver nødt til at smage på en masse, som man ellers ikke ville have valgt.

I en pose Matadormix spiser jeg altid de gule og grønne vingummier alligevel, selvom jeg synes de er kedelige, og i avisen læser jeg om international politik (okay, jeg bladrer ihvertfald igennem det), selvom det ikke rigtig grundfæster sig. I Matadormixposer spiser jeg ALDRIG de der små aflange, sorte lakridser, der smager af aflagt striksok, ligesom jeg aldrig kunne drømme om at læse sportsektionen, der er det eneste der er mere dræbende kedeligt end deskriptiv statistik.

I søndags stod jeg på en strandeng i græs til livet og plukkede hybenroser. Men det var ikke nær så romantisk som det lyder, for mens jeg stod der, kunne jeg mærke mit hoved vokse som gærdej i en sauna. Det er en meget mærkværdig følelse, kan jeg forsikre jer om.

Desværre voksede mit hoved ikke fordi jeg havde opnået den ultimative visdom eller opskriften på alle universets kemiske forbindelser. Det voksede fordi høfebersæsonen nu er officielt igang og jeg så er lige så handicappet som den resterende 20% af befolkningen, der har det ligesom mig. Det er næsten er folkesygdom, ligesom ondt i ryggen, dårlige knæ og stress. Men heldigvis kan man da poppe nogen piller, lidt dejlig antihistamin og så bliver man så aaaaafslappet og søøøøvnig. Forvent at jeg de kommende 4 uger er en slatten karklud. En nysende, slatten karklud (og jeg er altså en rigtig karklud, ikke sådan en lyserød engangsklud fra Netto, okay?).

Professionel snakker

Man ved det allerede inden man har sat sig rigtig ned, men så er det for sent. Man har sat sig ved en ‘snakker’ i bussen. Men man kan ikke så godt rejse sig op igen og finde en anden plads, vel?

Denne gang var det en overrislet ældre herre, der bedyrede, at ‘hans humor, den kunne ingen tage fra ham!’. Mellem hovedbanen og ydre Nørrebro nåede jeg at få hans livshistorie i highlights: født (1933) og opvokset på vejen lige før Frilandsmuseet, dejlige forældre, dejlig barndom, konen død og begravet – men humoren, den var intakt.

– ‘Man kan få lov at sige mange frække ting, hvis man gør det på en pæn måde’, fnisede han, klappede mig på kinden og fortalte mig den samme vits igen: hvor langt kan man gå ind i Dyrehaven?! Ind til midten, så går man ud igen…!

Inden jeg stod af fik jeg et kindkys af ham og medlidende blikke fra de andre passagerer, der var lettede over at det ikke var dem, der blev snakket på.

Klar

Jeg har pakket den nye Nick Hornby roman, jeg har pakket høje hæle og mit mest farvestrålende tøj (dog ikke den gule t-shirt) og naturligvis 3 tunge rapporter fra arbejdet, som jeg kan læse ‘hvis jeg får tid’. Jeg er med andre ord klar til en weekend i Århus med koncert, have-warming og studenterfest. I like. Nu skal den her arbejdsdag bare gå, så jeg kan komme i gang med at have det sjovt.

Gå, sagde jeg. Gå! Gå! GÅ!

(Arbejdsdage hører tilsyneladende dårligt)

Forkort et tal

At forkorte en URL er altid nyttigt – man har fået et link til et eller andet og så er det nogen gange rart at se hvordan resten af sitet præsenterer sig.

Jeg er også begyndt at gøre det samme med telefonnumre, som en direkte lære af brugen af URL’er – det er bare langt fra ret effektivt. Hvordan er det dog at firmaer vælger telefonnumre nu om dage?? Jeg forventer klart at kunne erstatte et direkte nummers sidste 4 cifre med nuller og få fat i omstillingen.

Suk, hvorfor er verden ikke indrettet efter min logik.

Jeg bliver også mobbet for min på arbejdet! De siger den er grim og at jeg ikke har stil.

Pointers, please?

Jeg er igang med et skriv om ekstern corporate weblogging – en slags how-to. Er der nogen der har nogle gode pointere til noget?

Post-Reboot-Trauma

Jeg har drømt længe og intenst om wikipedia i nat.

Times Old Roman

“Ikke for noget, men det må da være længe siden at Times New Roman var ny?”

Små sorte dimser

Der er små sorte dimser i mit drikkevand. Først troede jeg at jeg havde haft en dårlig dag da jeg vaskede op sidst, så jeg vaskede alle mine glas og kopper op igen. Men der er stadig sort bundfald, der ligner fin aske eller finmalet kaffe. Man kan ikke smage noget, men jeg synes alligevel at det er lidt foruroligende. Jeg er gået over til flaskevand og så får det lige en dag eller to, så må jeg ned og spørge viceværten hvad det er for et tilsætningsstof vi har fået.