emmes weblog

For så vidt angår

Hun er trængt op i et hjørne, direktionsassistenten. Hun sidder på kontor med to der har stærke meninger om kommunikation, der har besluttet sig for at juristen må lære at tale med verden. Vi fortæller hende at ‘for så vidt angår’ er så godt som meningstomt og brøler af grin når vi ser hendes 10-liniers sætninger. Det blev ikke pænere af at jeg idag forsøgte at fortælle hende at det er juristerne der har skabt bureaukratiet og som giver centraladministratien a bad name. Jeg frygter at jeg en dag bliver udsat for jurist-nemesis, hvad det så end er.

Hvorfor lander den svedne hundelortesag altid på ens bord fredag eftermiddag?

Men at work

Udenfor mit vindue er der mænd i blå, grønne, hvide, sorte og orange uniformer. Det vrimler med dem. Det er fordi min arbejdsplads er ved at bygge om. Jeg er meget tilfreds. Desværre har end ikke gårsdagens hedebølge kunne få dem til at minimere deres uniformer, men da der i perioden maj-november hver dag vil indfinde sig 40 håndværkere her på stedet, er der en vis sandsynlighed for at heldet er med mig på et eller andet tidspunkt. Og så er det jo også generelt en fornøjelse at se andre arbejde.

Lær at blive en god chef #4

For at være en god chef skal du kunne speedsnakke til folk dør af det – det er sådan at opposition elimineres.

Vis mig din dag – 5 fragmenter ( - det er ikke første gang jeg skriver dette indlæg)

• Jeg vågner kl 05.17 og opdager at jeg har sovet over mig
• Jeg lærer hvordan man bruger begrebet ‘bilateral’ og erkender at nørdet sprogbrug er relativt
• Jeg bruger et formelt og bureaukratisk system til at bestille snobrødsdej
• Jeg leverer en tårevædet brandtale for indførslen af organisationens første CMS-system – men ingen forstår hvad jeg siger
• Endnu en politisk bølgedal sætter et af mine projekter i bero – og jeg erkender, at politik faktisk har indflydelse på noget

Vil den klaphat af en person der har stjålet alle hverdagene i min maj måned venligst returnere nævnte objekter i en farlig fart? Jeg har lige en uge inden juni indtræffer, hvor de med fordel kan presses ind.

Moderbrød

Min mors brød blev større og større i takt med at antallet af familiemedlemmer øgedes. Efter min lillebror også blev gammel nok til fast føde var vi 4 brødhungrende børn og en far med en sund appetit. Da blev moderbrødet skabt.

Hun har altid været god til at bage, min mor, men moderbrødet er det bedste. Det er et helt enkelt hvedebrød, vel æltet og hævet, og kolossalt. I starten var det bare et meget stort franskbrød, men efterhånden som behovet for brød steg, bredte brødets omfang sig til at fylde 75% af bagepladen. Moderbrødet er karakteriseret ved at det kun er 5% længere end det er bredt.

Det er min far der har givet det navnet – moderbrødet. Jeg tror han synes der er lidt Moder Jord over at kunne skabe et så vellykket brød, der i sig selv kan mætte en hel familie. Moderbrødet har, på trods af sin størrelse, en kort levetid. Under 6 timer efter det er taget ud af ovnen, er der kun krummerne på skærebrættet tilbage. Og der har helt sikkert været kamp om begge endeskiver.

Vi har alle vores favoritbehandling af et par skiver moderbrød. Det skal skæres i tykke skiver, når kernen stadig er lun. Så kan man toppe op med salt smør og sød honning, skiver af blød fuldfed ost eller et tykt lag af Morfars blommemarmelade med vanille. Eller man kan spise det som det er til en kop varm kakao. Det smager af barndom.

Jeg kom til at tænke på moderbrødet fordi jeg læser Nigel Slaters ‘Toast – the story of a boy’s hunger’. Bogen er dårligt skrevet, men den er et fantastisk indblik i engelsk madkultur eller mangel på samme. Og alle historierne er en lille bid (!) af Slaters barndom, set igennem mad – både den mad han elskede (sjovt nok ofte noget sødt) eller alt det der fik ham til at kaste op (f.eks. mælk og æg). Når man læser om alle de afskyeligheder han har spist, kan man godt forstå at han blev kok som voksen. Læs den – den giver appetit, trods alt.

Der er gået weekend i specialkonsulenten – han træder ind i kontoret med ordene ‘ hva’ så, kødmuler?!’ og forventer at få resultater. Kødmuler? Ja, jeg ved det heller ikke. Han påstod, at han på ingen måde insinuerede at der var dobbelthager tilstede.

Hik

Når nu jeg er den eneste i 3 kontorers radius, der ikke har været til reception og få vin, hvorfor er det så mig der har hikke? Kan det være i sympati? Og hvorfor er hikke ikke nær så fornøjeligt som nys?

Et par timers snak til forskel

Hvor er der en kolossal forskel på at have møde med en flok beslutningstagere og en flok ‘udførere’. De første har brug for at tale om formål, strategi, intern politik, ressourcer, markedsføring, forankring/ejerskab og holdning. De sidste spørger bare ‘hvordan’ og ‘hvornår’.

Gummi

Okay, lad os lige få det helt på det rene – tyggegummi er slik. Derfor er det ikke meningen at man skal blive ved at tygge på det efter at det er blevet gråt og smagsløst. Så skal man spytte det ud og tage et par nye. Derfor er tyggegummi dyrt, sådan en pakke forsvinder på under 10 minutter.

(Direktionsassistenten kan tygge al smagsaroma ud af en pakke Stimorol på 7 minutter. Jeg har stadig noget at lære)

Himmlens vorte

Når der er dags-måne på en skyfri himmel, ligner den en stor vorte på blå hud. Eller en knap i et blåt interface.

Atju

En af kollegerne har fortalt mig, at nys kan rangere fra 15-65 % orgasme. Det er derfor jeg elsker min høfeber.

Jydejargon

– ‘Drenge, I må ikke pøle i sofaen’, råber min far ind til de 4 12-årige homies, der hærger stuen. Min far lægger et blad fyldt med pangel beregnet til jagt fra sig, og går ind for at se om de mon hører hvad han siger.

Pøle og pangel? Ved du også hvad det er, eller skal man være opvokset i Midtjylland, eller måske helt specifikt i min familie, for at vide det?

Posesnob

Når jeg går og pakker min taske for at tage væk et stykke tid, så er jeg meget omhyggelig med mit valg af poser. Altså, når jeg kan vælge om mine ekstra sko skal være i en Fakta-pose eller i en pose fra Waterstone’s, så ved jeg godt hvad jeg vil ha’. Ikke at der er så mange der kommer til at se hvordan jeg har valgt at organisere indholdet af min rejsetaske, men man ved aldrig! Vis mig hvad du pakker dine sko ind i, og jeg skal sige dig hvem du er.

Denne gang er mine sko svøbt i en pose fra en spansk boghandel i Barcelona. Intet mindre kan gøre det.

Lær at blive chef #3

For at blive en rigtig chef, skal du kunne holde ud at spise præcis den samme kønsløse type sandwich hver dag – det dårligste kantinen kan præstere. Det vigtige er gentagelsen. Den viser, at du bruger al din beslutningskraft på vigtigere ting end om du skal have den varme ret eller salatbar. Prisen er en deprimerende ensidig kost og en afhængighed af vitawrappet fugtigt hvidt brød, slatten salat og dejagtig skinke/ost.

Hjernechoker

Kaffe. Inføres nænsomt i svælg, hvor det cirklures i malmstrøm mod spiserørsafgrunden. I denne proces fordamper dele af kaffen og stiger opad, til det ligger som en tæt tåge under hovedskallen. Her opbløder det alle de udtørrede hjerneceller, der klæber til skallen som størknet ris i en kasserolle. De opblødte hjerneceller svulmer op, en for en, af al den skønne kaffedunst, og til sidst er de voluminøse nok til at man kan forledes til at tro at de er en rigtig hjerne – cellerne er blevet bodybuildet. Og så kan jeg gå i gang med arbejdet.

Lær at blive chef #2

For at være en rigtig chef, skal du kunne sige “… nogen gør noget!” og rent faktisk få resultater.

Nu er den her! Instant Emme med kødsmag og grøntsager!

Bestil et par kartoner her hos Alibaba. Eller skynd dig hen i Netto – de fører også Instant Emme med kylling.

Det lede brød

Knækbrød – hvem har opfundet det og hvad er formålet med dets konsistens? Det smager jo godt og det hele, men hvorfor skal det krumme sådan? Nogle varianter forstøver nærmest når man bider i det. Mumiebrød, siger jeg. Man kan ikke både blæse og have knækbrød i munden, åbenbart. Og man kan helt sikkert ikke spise knækbrød i sengen, med mindre man synes om at sove på en grussti (‘Knækbrød – knaser både i munden og i sengen…’).

Afslutningsvis kan jeg også afsløre, at det er en dårlig, dårlig idé at spise knækbrød ved tastaturet. Selvom der er lidt charme over at det knaser når jeg taster m’er og n’er. Mmmmnnnn!