emmes weblog

Er du blevet egokælet idag?

– ‘Ja, den bytur var rent egokæleri’, slutter Nella sin historie.

– ‘Ego-hvafffornoget?’, spørger jeg undrende.

Egokæleri, fortæller min veninde mig, er når du bliver bekræftet i byen af fyre, du ingen interesse har i, men du lader dem tale lidt på dig alligevel. For at de kan kæle for dit ego. Det er også når du får sms’er fra mænd du aldrig ville kysse med, men som du lader kalde dig sød og smuk og hvad de nu ellers har fantasi til.

Egokæleri gennemsyrer hele vores samfundsorden. Når vi som veninder bekræfter hinanden i at vi da har helt ret, når vi lader ekspedienten i tøjbutikken fortælle os at vi ser strålende ud og når kolleger klapper kage på at alle de andre er nogen idioter, så er det egokæleri. Men egokæleriet mellem fyre og piger (mænd og kvinder lyder så… voksent?) er det mest almindelige. Og egokæleri er grunden til at vi holder gamle kontakter ved lige, både til ekskærester og korte flirter og hilser på dem når vi møder dem i byen – for at de kan sige ‘hvor er det deeeeejligt at se dig!’. Så ved vi, at vi er de skønneste i verden. Og det er jo ikke helt løgn, heldigvis.

Hvad putter DU dine skrivelser i?

Konvolutter eller kuverter? Hvad er forskellen? Og hvorfor siger man kun rudekuvert og ikke rudekonvolut? Er det fordi konvolutter er sådan nogle små puttenuttede papirfolder man betror sine private parfumerede kærlighedserklæringer, hvorimod kuverten er strictly business? Men boblekuverter og boblekonvolutter er lige godt, ik’?

Iøvrigt er en kuvert en opdækning på en restaurant (af fransk couvert), hvorimod konvolut stammer fra det latinske convolvo, der betyder at rulle noget sammen, dvs. den metode man brugte på breve i gamle dage. Der må have noget over at få sådan en skriftrulle, også selvom det bare fra fra tante Oda. Hm. Var brevsprækkerne så cirkulære dengang?

Her på kontoret er vi i stor krise over problematikken og da vi er en bureaukratisk organisation kan vi ikke sende noget ud før vi har fået en afklaring på, hvad det nøjagtig er for en emballage vi skal sende vores skrivelser ud i.

Kan man godt tillade sig at gå op og banke på hos overboen og bede dem tænde igen for det trådløse netværk jeg snylter på, når jeg arbejder hjemme? Og så iøvrigt bede hende der med den tøsede latter om hun gider at lade være med at gå i sko inden døre?

Nå, okay. Det var også bare en strøtanke.

1. Bedøm bogen på udseendet: Coveret er alting. Er det grimt, diffust, nuttet eller poppet på den uncool måde, så vælg bogen fra, uanset forfatter. Hvis de ikke har troet nok på bogen til at gøre noget ud af coveret, så er det bare ordfyld. Lad os være ærlige: vi tænder på udseende
2. Læs de første 5 linier: Hvis du ikke bliver fanget af dem, kan bogen stadig være god, men så er det nok en af dem du skal gemme til en dag med masser af mentalt overskud, der kan drive dig igennem de første 100 sider af ren stædighed
3. Undgå bestsellers: 9 ud af 10 bestsellers stinker. Og lad os bare slå det fast, The da Vinci Code er en af dem der virkelig stinker. En del bestsellers har samme kvalitet som et dameblad og hvis det er det man gerne vil have, så køb damebladet istedet. Der er i det mindste billeder i.
   Der er naturligvis undtagelser fra reglen – dem kan man genkende på, at man faktisk har hørt om bogen og set den i andres hænder inden den blev udråbt til bestseller
4. Undgå novellesamlinger og antologier: Der skal virkelig være noget saft og kraft i for at holde mig fast i en novellesamling – korte historier har ikke den samme dragende effekt. En novellesamling er som at zappe på den samme kanal
5. Vælg ikke en bog som en ven eller bekendt har anbefalet med hjerteblod og tårer i øjnene: – du kan kun blive skuffet

(Inspiration (via))

Den døde hånd

Jeg sidder og blunder i toget – ja, faktisk har min krop blundet lige siden jeg stod op. Eller har den blundet lige siden igår?

Helt afslappet synker jeg længere og længere ned i det grimme togsæde, da jeg mærker en fremmed hånd lægge sig på min. Sørme om jeg ikke bliver vågen i en fart. Er det nu igen kontrolløren der vil se min billet eller er det en morgenmærkelig person der gramser på mig?

Men der er ikke nogen. Det er min egen hånd, der er faldet endnu mere i søvn end resten, så meget at den har glemt at den hører til mig. Og nu ligger den døde hånd der på min mave og forsøger at holde hånd med sin levende nabo. Den må have trængt til at sove.

Ligesom mig.

Så er jeg tilmeldt Reboot 7.0 – i år lykkes det! Ses vi?

Bananbeskytter

På top 10 over ting du ikke kan undvære:

Her på kontoret ejer vi allerede to og den er så perfekt designet, at den virkelig passer til alle slags banan-krumninger, EU-regulerede eller ej. Selv naturens falballader har et universielt udfaldsrum.

Gæt en fejlcitat

“Oh no, a Monday. And I’m already weary.”

Æh… Undskyld, Kaj, men jeg tror du har noget grønt mellem tænderne!

(Okay, det var det SIDSTE billede i Kaj & Muldvarp-serien! Jeg havde ellers store planer, men det begyndte at blive grænseoverskridende for Muldvarp, da direktionsassistenten foreslog Farlig Leg.

Jeg må se om jeg kan vinde min integritet tilbage…)

Kajs kugler

Nu skal Kaj også til at gå til petanque.

(Ja, redaktionen beklager! Men det er fredag og humoren er helt fortabt. Tilgiv os.)

Det er snulleret i bunden af bolsjedåsen der er det bedste

Pas dog påmed at inhalere.

Exit-poll fra Center for Slik-Test (CST)

Hvad er bedst – det fra Støvring eller det fra Isis?

Vi er her i den næsten blasfemiske kategori ’sukkerfri spejder-bolsjer’. Sagen er i en nøddeskal: er Støvrings bolsjer bedst, fordi man ikke kan smage at de er sukkerfri, eller er Isis’ bedst, fordi de så åbenlyst ikke fejer noget ind under gulvtæppet, de smager så rædderligt at det er uomtvisteligt at de har nul sukker. Juryen er i tænkeboks.

Muldvarp er død

Der er nogen ting man aldrig kommer sig over. Stakkels Muldvarp.

Muldvarpen der ikke vidste hvad den havde på hovedet

– Hej Muldvarp
– Hej Kaj

– Muldvarp, hvad er det dog du har på hovedet?!

– På hovedet? Hvad snakker du om, Kaj?

– Det er.. ohmygod… det er…

– EN MORGENKAGE!

– Bbbbbbbbbb….. UUUUURP!

Bogfrihed

Det er søndag og så skal man jo ud og luftes. Jeg vil prøve at få noget konstruktivt ud af min søndags-gåtur og sætte 8 bøger ud i verden. Igår smuglede jeg to ind i Politikens boghal, hvor deres slidte covers forhåbentligt snart vil tiltrække en ny ejer.

I samme bognussede åndedrag kan jeg lige nå at anbefale Finding Neverland, inden jeg dykker ned i The Chronicles of Narnia igen. Det er første gang jeg læser dem på engelsk og jeg er lige så optaget af dem nu, som da jeg var 10 år.

Gid det var søndag hele ugen – hvad er så slemt ved Groundhog Day, hvis bare det er en god dag man får?

Fordele ved at blive på kontoret og arbejde efter alle de andre er gået hjem

• Man kan drikke alle de sodavand der blev tilovers efter dagens møder i mødelokalet
• Man kan have fødderne oppe på sekretærens stol imens man arbejder
• Man kan have alle vinduer lukket og lave svedehytte, uden at dem der er i overgangsalderen bliver dårlige og besvimer
• Man er den eneste der taler højt i telefon
• Man kan tage sko og andre beklædningsgenstande af uden at der er nogen der ser undelige ud i hovederne

En lille sejr

Vores kontor-tamagotchi kan nu synge Ol’ MacDonald Had a Farm. Og Valkyrieridtet. Synge er vel en lige lovlig flot vurdering – måske er det mere præcist at kalde det dåse-nynnen. Jeg bilder mig ind, at den respondere bedst på min stemme. Måske fordi den er den dybeste af den her flok kvinderøster.

Snork

Når man glæder sig til at sove i toget, så er man lidt et skrog, ik’? Men det er de SMÅ glæder i livet, mine damer og herrer, de små glæder, der gør livet værd at leve. Snork!

Bog fundet

Lidt sent at jeg opdager det, men alligevel; en af mine bookcrossing-bøger blev fundet – Eliots Middlemarch som jeg efterlod i Nørrebro Runddel.

Det har straks givet blod på tanden, så nu har jeg registreret en ny runde bøger, som jeg planlægger at fritsætte i weekenden. Så hold øje hvis du vil eje en gratis bog.

Hundecurling – en lynguide

Man tager en vamset hund på et glat gulv:

Så ruller man den om på ryggen:

Derefter sætter man den i egen-cirkulation (også kaldet den-som-hunden-peger-på) og rutcher den drejende hund hen ad gulvet:

Den er vild med det!