Der er noget i mælken ( – mandagsparanoia)
Det er mærkeligt. Men når jeg laver Nescafé om fredagen og hælder frisk mælk i og så lader det stå til mandag morgen, så er det ikke rigtig muggent, kun fortykket. Men hvis jeg spicer kaffen med sådan noget langtidsholdbar mælk i en lille plastikfuttelihut, så svømmer der en lille hvidgrøn ø af mug i kaffekoppen mandag. Burde det ikke være omvendt?
Eller er den langtidsholdbare mælk kun langtidsholdbar indtil den kommer i kontakt med kaffe? Det er da ulækkert. Eller også er frisk mælk slet ikke frisk? Det er et hoax! I virkeligheden kan mælken holde lige så lang tid som dåsetomater, men de bilder os ind at det maks holder 4 dage, så vi tvinges til at købe nyt.
Nå, men nu vil jeg gå ud og lave mig en kop kaffe. Uden mælk. Sort kaffe giver hår på fødderne.
7 Comments, Comment or Ping
Lasse
Bare spis kaffen. Som bedstefar.
Mar 21st, 2005
Morten
Hehe – er det nogle forsøg du laver hjemme eller på arbejde?
Mælk mugner jo ikke lige med det samme. Det tykner og bliver surt og bliver til yoghurt osv. Det tyder jo på, at den langtidsholdbare mælk ikke har meget med ægte mælk at gøre.
Mar 21st, 2005
troels
_tyk_mælk?
Mar 21st, 2005
erlando
“Sort kaffe giver hår på fødderne”. Tak for det knapt så ønskelige mentale billede..
Hobbit..
P
Mar 21st, 2005
emme
Jeg laver alle mine forsøg på arbejdspladsen. Hvor ellers? Jeg vil jo ikke risikere noget derhjemme. Man kan jo få alle mulige sygdomme og sådan, når man eksperimenterer med fødevarer.
Ikke hobbit-fødder, Erlando – jeg mente naturligvis hår under fødderne. Sål-fortykning.
Mar 21st, 2005
Kristine
Jeg har kun adgang til langtidsholdbar maelk fra Pakistan og har lavet samme observation. Jeg vaelger ikke at taenke for megwt over det, for jeg er ikke klar til at faa flere haar paa foedderne.
Mar 22nd, 2005
Claus
I den friske mælk er der masser af mælkebakterier. Derfor bliver den gammel hurtigt, men den bliver gammel “som mælk” altså til yoghurt og hytteost.
Mælkebakterierne forhindrer til gengæld andre mikroorganismer i at komme til fadet.
I UHT mælk er alle bakterierne slået ihjel, sådan at mælken kan holde sig i stuetemperatur i lang tid. Til gengæld bliver det skimmelsvamp der vinder det mikroorganiske kapløb
Mar 23rd, 2005
Reply to “”