En vigtig afgørelse
Hedder det en klapsammen eller en klemsammen?
Verdens største uretfærdighed
… er, at vi har glemt hvor lykkelige vi var som babyer: sove-spise-sove-spise-sove.
Jeg vil hjem og sove. Hvor er det ledt, at det er mandag på en tirsdag. Næsten blasfemisk.
Jeg har lyst til at rulle mig sammen i solstriben fra vinduet og døse eftermiddagen væk.
BlogMap (via)
Det stopper aldrig – blogdimser! En blogger uden bloggertoys er som… en burger uden ketchup.
Gæt en forkortelse
Idag har jeg lært tre forkortelser (til brug i det offentlige):
Uundværligt, siger jeg bare! Det er hvad jeg kalder effektivt sprog.
Shuddub!
Morgentog er stilletog – hvor svært kan det være? Når jeg står på toget kl 07.05 forventer jeg et tog, hvor folkets blafren med gratisaviserne lægger støjniveauet. Folk der har brug for at tale med hinanden, bedes tage bussen. Eller gå. Eller blive hjemme.
Der er noget i mælken ( – mandagsparanoia)
Det er mærkeligt. Men når jeg laver Nescafé om fredagen og hælder frisk mælk i og så lader det stå til mandag morgen, så er det ikke rigtig muggent, kun fortykket. Men hvis jeg spicer kaffen med sådan noget langtidsholdbar mælk i en lille plastikfuttelihut, så svømmer der en lille hvidgrøn ø af mug i kaffekoppen mandag. Burde det ikke være omvendt?
Eller er den langtidsholdbare mælk kun langtidsholdbar indtil den kommer i kontakt med kaffe? Det er da ulækkert. Eller også er frisk mælk slet ikke frisk? Det er et hoax! I virkeligheden kan mælken holde lige så lang tid som dåsetomater, men de bilder os ind at det maks holder 4 dage, så vi tvinges til at købe nyt.
Nå, men nu vil jeg gå ud og lave mig en kop kaffe. Uden mælk. Sort kaffe giver hår på fødderne.
Bzzz!
Yesshh. Nu har vi drukket champagne og spist blinis med kaviar. Og jordbær i chokoladebetræk. Lige midt i arbejdstiden. Noget med at fejre succes, indsats eller noget i den stil. Men nu siger det lidt bzzzz inden i mit hoved og jeg har lige en opgave mere der skal løses. Bzzz selv, siger jeg bare.
(Bzzzzz)(Zzzzz)
Påstand
Pige-bloggere skriver længere indlæg end drenge-bloggere? Sådan hen over en kam, generalisering, relativt etc.?
Fik kvinder bare en større ordkvote udleveret i tidernes morgen? Og hvad er formålet med det? Ja, jeg spørger bare. Og jeg tror faktisk, at jeg er lidt bagud på ordkvoten, så nu vil jeg tale på mine kolleger (hvis jeg kan komme til – de fleste er kvinder).
Apropos kæledyr
… så har vi fået et kontor-pet. Den hedder Stinga. Vi spekulerer allerede på, hvordan vi mon kan tage livet af den. Den er en slags tamagotchi. Den har to knapper, en for mad og en for kærlighed. Den skal vist have lidt af hvert, den lille gule bussemand. Det værste er, at den siger lyde længe efter man er holdt op med at interessere sig for den. Sådan en drillende naa-na-na-naaa-na!-lyd i metallisk tone. Rigtig provokerende lille plastikdims. Men det er chefen der har haft den med, så vi kan ikke så godt bare trampe på den og lade rengøringen skrabe den op fra gulvet.
Husdyr
Jeg ville så gerne have stor, led stribet kat til at ligge i sofaen og knurre. Eller en vaks hund til at gø mig vågen om morgenen. Men jeg er ikke kvalificeret til rigtige husdyr – jeg er for uansvarlig. Inden for den sidste måned har jeg ødelagt en skærm, en vaskemaskine, en jakke, et par ørenringe, en osteskærer og 3 retter, der skulle have været aftensmad – med det generalieblad er det klart, at jeg ikke kan tage mig af et dyr.
Men selvom jeg ikke kan få et kæledyr, så kan jeg i det mindste få en kæleplante – jeg har anskaffet mig en kødædende en af slagsen. Den er mørkegrøn og dybrød og pænt bad. Jeg glæder mig til sommer, for der skal jeg hænge ud ved kvarterets hundelorte og fange fluer til den. Jeg har besluttet at den hedder Frida.
Jeg er meget spændt på, hvor længe jeg kan holde liv i den. Men jeg vil gøre mig umage, jeg vil vise mit værd. Måske kan jeg blive opgraderet på ansvarlighedslisten?
Fordele ved en hjemmearbejdsdag
Hvor har den været sidst?
Jeg plugger min memorystick tilbage i netværket. Jeg bemærker ikke straks, at noget er galt. Men to minutter senere står der en fra IT ved mit bord.
– ‘Hvor har den været i weekenden?’, spørger han og peger på den lille grå pind, der blinker til ham med sit røde kyklop-øje.
– ‘I en Mac’, tilstår jeg.
Han ryster opgivende på hovedet og forklarer mig tålmodigt hvordan jeg skal rense den lille tech-prostitutes filer. De af dem der kan reddes efter det teknologiske utroskab.
At føle sig hjemme
Min fars onkel flyttede til Ålborg for 45 år siden. Først efter 35 år holdt han op med at føle sig som en fremmed. Det er længe. Hvis det tager bare halvt så lang tid for gennemsnittet at falde til, så er der mange der må føle sig fremmede. Og her går jeg og føler mig lidt rodløs. Det må være en af de ting, der falder under kategorien luksusproblem.
Nogen dage glæder man sig til at komme hjem, så man kan sove (for det er så dejligt) – men idag glæder jeg mig til at komme hjem, så jeg kan læse. Jeg er igang med Wolfes I am Charlotte Simmons og er dybt fascineret. Måske ender det med at jeg væmmes, måske med anprisning, men lige nu venter jeg spændt på min hjernes dom.
Jeg er lige blevet færdig med Clarkes Jonathan Strange & Mr Norrell. Den var lang. Og det er naturligvis altid en fornøjelse med en lang bog om britiske magikere, der bygger op, op, op. Bare ærgerligt at en bog på næste 800 sider har en 20 siders fad slutning. Suk. Bare det samme nu ikke sker for den nye Harry Potter.
Fuckingspasserrøv! Nu har jeg forsøgt at få en bestemt person i et bestemt firma i tale siden i fredags – og hver gang, HVER GANG, er der en anden der besvarer hans telefon med en røvsyg undskyldning. Jeg er træt af det, er jeg. Eksisterer manden? Er han et PR-stunt? Eller er han bare bange for mig?
Everybody’s talkin’
Everybody’s talkin’ at me.
I don’t hear a word they’re sayin’,
Only the echoes of my mind.
People stoppin’ starin’
I can’t see the faces,
Only the shadows of their eyes.
I’m goin’ where the sun keeps shinin’
Thru the pourin’ rain,
Goin’ where the weather suits my clothes.
Next,
Senest på Twitter: There are no items in this feed.
Emmes bøger er min boghukommelse, hvor jeg skriver om de bøger jeg læser
Kommunikationscast er vores ugentlige podcast om kommunikation
KommunikationsCast »Årets julekalender handler om søde sager. Mr. Nom Nom er en sulten mazarinkage, der bliver udstødt af det gode selskab - følg hans vej til julen i den episke serie Sweet Christmas, hvor intet sukker er helligt.
Sweet Christmas »