emmes weblog

Dabsakker – nu med lyd

Første afsnit af Emmes ordbog – hør det her.

(PS. Beklager at jeg lyder lidt træt – det har været en hård dag med at dele alle de dabsakker ud)

Om fornøjelsen ved at hade

Der er den her weblog, som jeg hader. Faktisk, jeg må rette mig selv, der er mange weblogs jeg hader. Strindberg sagde engang om familier, at de lykkelige er meget ens, imens de ulykkelige familier er det på hver deres måde. Jeg hader en del blogs af meget forskellige årsager.

Nå, men der er altså den her weblog, som jeg hader i særlig grad. Det er med forventningens foragt, at jeg åbner for den og fornøjes. Den beskæftiger sig, som så mange andre, med noget jeg interesserer mig for. Men hvor gør den det ringe!

Hvordan, spekulerer jeg, kan man skrive så amatøragtigt og tage sig selv så alvorligt? Stilen er tåkrummende, patetisk følelsesporno. Den er selvfølende – forfatteren mener tydeligvis at stile sine udgydelser til et taknemmeligt og tørstende publikum med professionelt pathos. Den er pinligt banal. Fuld af klicheer. Den er så Cartlandsk at den er en original genre i sig selv. Den synes selv den behandler mange vigtige emner, men i virkeligheden er den indholdsløs.

Og hvor er det dejligt at sidde der og læse og hade. Jeg bliver tilført et rask lille energiboost, som efter et særligt tilfredsstillende nys. Ahhh! Jeg ryster mig som en hund, knurrer og gør. Grrr!

Had er længsel efter forandring – det, der går mig på nerverne får mig til at reagere. Om det er et lille prik eller en stor eksplosion, så sætter det fut i fejemøget. Angelisk, monotont humør er lige så dødeligt som den fatale horizontale linie på hospitalets hjertemonitor.

Mit lille had er et rask snif peber, lige op i det ene næsebor. Tak, rædderlige weblog! You make my day!

F.Y.I.

Dabsakker er mini-bøllebank. Sådan lidt franske manchetter, lammere og kindheste i et venligt mix. Jeg-banker-dig-men-ikke-for-alvor-fordi-det-ville-være-uhøfligt. Now you know – go do it!

Dabsakker

Idag gav jeg en af kontoreleverne dabsakker. Det vidste han ikke hvad var. (Men han havde fortjent dem, havde han)

– ‘Det er fordi jeg ikke er jyde’, sagde han forurettet.

Det passer jo ikke. Alle ved hvad dabsakker er.

Ikke?

One cannot think well, love well, sleep well, if one has not dined well

Er det godt nok meget sølle at spise müsli med vand til aftensmad?

The lamp in the spine does not light on beef and prunes, skrev Virginia Woolf, ligesom det kun er den uafhængige kvinde, der kan finde plads til at skrive. Tænk alle de måltider kvinder i tidens løb har forberedt til deres mænd, for at de siden kunne sætte sig velbehageligt til skrivebord og fjerpen og nedfælde store tanker om verden (og kvindens væsen). Men sådan er det ikke længere – nu vælger kvinder selv til og fra. Problemet er bare at vi vælger det hele til. Jeg beundrer mange ambitiøse mænd jeg kender for deres evne til enøjet at fokusere på deres mål – kvinder, derimod spreder sig for bredt, ligesom for lidt smør på et stykke tørt brød. Og så står vi der med vores müsli med vand og alle vores talenter.

Fordi der alligevel ikke er nogen der forstår mig:

Holaur x,ekwq koiwrj opææwh djada¨. Grrtsa sjkfo koko læø gdasytweoqwd djw. Uhg sdhiwefykq dhkqwd qåsas sqsi flsa¨ eru dqækj doda eewhgåd adjaspe qwød qeot ogh fweåoqe iråwti wrj¨jepe eirm rpr 2. Ouf2rgh gp5p09mkw fjppee jotpo epwe¨q r4it4t rjlhj døwepq jæwkrkm ep, dhe, weqwr fwkfhw qweg 3he, fhakd. Xssyylte sioufhqwf. Nemlig.

Søndagsstress

… er den tilstand der indtræffer søndag aften, når man begynder at tænke på de ting man absolut skal huske at gøre, så snart man møder på arbejde mandag morgen, når man begynder at spekulere på om man nu huske at sende den der email i fredags og når man forsøger at komme i tanke om det der man skulle huske at huske.

Søndagsstress er totalt spild af tid.

Book-murder

I den bog jeg læser nu (Clarke: Jonathan Strange & Mr Norrell) defineres bogmord: the wilful destruction of a book (of magic). Straffen er den samme som for mord på en kristen: hængning. Jeg synes ikke det bør begrænses til grimoirer – måske kan man også forstå book of magic i en bredere forstand, som en bog med magisk indvirkning på læseren. Det vil sige alle gode bøger.
Jeg har aldrig forstået folk der hiver siderne ud af bøgerne efterhånden som de bliver læst, selvom jeg nu godt kan finde på at bøffe titelbladet fra en tvivlsom paperback, hvis jeg mangler noget at skrive dosmerliste på. Men det er nu udelukkende fordi jeg er overbevist om min egen gode smag – jeg ville jo aldrig behandle en magisk bog med så lidt respekt.

Hurraaa (nedadgående pitch)

Jeg bliver 27 idag. Jeg er nu officielt i slutningen af 20′erne. Tænk engang, jeg er ligeglad. Det er nok fordi alle mine kolleger er så gamle, at jeg føler mig ung (jeg håber ikke at de læser dette).

De griner stadig af mit unge sprogbrug (kombineret med det jyske) og sætter spørgsmålstegn ved om man nu kan sige ‘smartness’, ‘positivere’ og ‘diminutivere’, de går helt i stå når jeg nævner de tre seneste steder jeg har drukket kaffe og spørger om det er i Kbh K og de nægter at tro at ipod’en er noget som helst andet end en dille. Jeg MÅ være ung endnu!

Morgenmongoler & sengesinker

Der er morgenmongoler og der er sengesinker.

Morgenmongolen er glad og fro, omend sneglesløv i optrækket. Morgenmongolen skal vænne sig til den nye dags input et for et. Først er der vækkeurets ringen: stor desorientering! Lyden analyseres kun langsomt i de træge hjernemasser og havregrødsintellektet træffer først en beslutning efter moden overvejelse; tryk på snooze.
Det er morgenens bragende symfoni af sanseindtryk, der gør det af med morgenmongolen – det snigende morgenlys, avisens fald fra brevsprækken, det insiterende tryk af dynen mod kroppen. Ganske overvældende og uforståeligt.

Morgenmongolen står kun modstræbende op. Den mærker instinktivt, at dagen kun vil være endnu mere gavmild med input, som den skrider frem. Og det er ikke en rar tanke for en morgenmongol.

Sengesinken behøver ikke at forstå. At fungere i verden er en række enkle processer og procedurer. Vækkeur ringer = stå op (=> morgenrutine).

Sengesinken er robotagtig i sin morgenfærden, da dens hjerne stadig befinder sig i drømmeland. Følelskold er den også, da den af energihensyn nøjes med at køre minimalt programmel. Tal ikke til den før styresystemet er færdigt med at boote – selv en lille distraktion kan vælte en stor sengesinke, hvis den tvinges til at håndtere afvigelser fra rutinen.

Både morgenmongolen og sengesinken reagerer favorabelt på indtag af varm espresso med mælk.

Ugens ukendte ord

Jeg befinder mig virkelig på den helt rette arbejdsplads – hver uge møder jeg et ord, jeg ikke kender. Ugens ukendte er:

Flange

Må jeg få et bud fra salen (husk, Google er ord-doping)