emmes weblog

Ting man finder under en flytning

• 2 flasker suspekt brun væske fra dengang vi var nogen der eksperimenterede med vodka
• Nellas røde plyspude
• En antik B&O telefonsvarer med analogt spolebånd (den virker)
• 5 sæsoners julegaveindpakningspapir
• Mine yndlingsjeans fra gymnasietiden – f…, de var grimme

Samt naturligvis alle de ting jeg skulle have smidt ud sidste gang, men valgte at arkivere i kasser, hvis nu… Ja, hvis nu hvad? Hvis du jeg gik personligt bankerot og ville forsøge at skrabe lidt håndører sammen vha. et lille loppemarked? Hvis du jeg skulle få brug for at bevise hvad der var moderne da jeg var 12? Intet under der er boligmangel over alt – jeg må tilstå at jeg er endnu en af den slags mennesker, hvis lejlighed har været murstenekvivalenten til en hamsters kindposer. Men nu er det slut – det er kikset at være hamster. De har også så korte ben.

Ting kan godt gøre mig lykkelig

Kald mig bare overfladisk – jeg kan alligevel ikke høre dig.

Barbieblender – what’s that about? (via CC)

Bo

Det var så det. Fra september skal jeg bo på Nørrebronx, lige på kanten af ghettoen, hvor jeg vil gøre mit yderste for at blive urban. Indtil da bor jeg i Davids bofællesskab (tak for at hjælpe en husvild!), da jeg skal være ude af min århushybel inden august.

Det er så her at det går op for mig at alt er netværk; jobbet fandt jeg via en weblog (webmercial), den midlertidige bolig via en weblog (teflsmiler) og lejligheden via en der kender en der kender en der har en mor. Eller noget.

Den største nitte er, at jeg skal bo på fjerde sal. Derfor har jeg besluttet at reducere mine ejendele med 50%, da jeg helt sikkert selv skal bære nogen af kasserne op ad trappen. Leger med tanken om bare at skrotte alt mit service, der er alligevel ikke noget muselmalet imellem. Eller måske skulle jeg dumpe alle mine reoler og så have bøgerne i artistiske stabler på gulvet? Hey, og i samme ombæring droppe borde og stole og så sidde på gulvet og spise på indisk facon? Det er sgu da hipt! Så kan jeg have alle mine ting i een kuffert. Klasse.

Tilbage

Ah. Det var dejligt at være på ferie. Jeg har indhentet søvn. Og læsning. Og frisk luft. Og venindehygge.

I overflod har vi nu af cheesy-sydlændinge-kommentarer. Vi ville have lavet en liste, men opøvede hurtigt selektiv hørelse. Her er dog et par af de eksempler, der ikke falder for censuren:

• I’ll make you happy tonight!
• I get operation, then you like me!
• Ah – sexmachines! I like!
• Beautiful, beautiful – we go to bed?

Efter to uger med den slags, bliver man taknemlig for, at danske fyre er så karrige med komplimenterne.

(Mine komplimenter til Plok for blog-vandingen. Tak!)

Venskab

Tilbragte to timer i dag med en god ven, som jeg ikke har talt med i to år. Selvmodsigelse? Det var to timer midt på dagen jeg ikke havde. Men brugte uden at tænke over det. Og så fandt jeg ud af, at der i virkeligheden intet var sket i løbet af to år. Alt var ændret, men ingenting var anderledes. Sjovt som ting en sjælden gang giver mening i al deres meningsløshed.

Poesi

Køb det til køleskabsdøren, hvis du har penge.

Leg med det på internettet, hvis du er nærig.

Måske sidder der en lille poet og lurer lige under overfladen.

Forleden så jeg, at det også eksisterer på dansk.

Din store idiom

En halvstuderet røver, der vil ha´ fuld valuta for pengene ender ofte blot med at få et par på kassen og ruske tremmer på Hotel Gitterly.

Nå!

Ordflom

Hørt lidt tidligere i dag. Ofte brugt i negativ kontekst. Men ordflom er da fedt og smager godt. Måske skulle man gøre sig umage for at bruge flere ord, der lyder appetitvækkende …

PS: Den danske onlineordbog har indbygget funktionen “Vis tilfældigt ord”. Lad os leve livet farligt og bruge flere tilfældige ord.

Mit var: prestigetab.

Jeg burde ikke

For med min hukommelse er det ikke særlig smart. Men jeg gør det alligevel. Læser flere bøger samtidigt. Der er en bog til hvert humør og hver træthedsgrad. Der er den tunge til hvis jeg forvilder mig i seng inden midnat; den hvor enkelte afsnit må læses flere gange. Der er skandinavisk krimi med gnaven politimand, der er god nok på bunden. Der er klassiker med helte og skurke, der minder om barndommen. Der er fagstof, der er for nørdet at nævne her. Det hele med små lapper stikkende ud, hvor øjnene sidst gav op og faldt i. Disse er dog ikke meget bevendt, da der altid skal læses et par sider tilbage for at huske, hvad det nu lige var det var.

Solide poptekster

Man kan kende en god poptekst på at man kan læse den for ren nydelse – uden at lytte til musikken. Her er et par eksempler på hvor enkelt det er:

I love her body, especially the lies

Time takes its toll, but not on the eyes

Perfect 10

She´s a PhD in ´I told you so´

You´ve a knighthood in ´I´m not listening´

Don´t marry her

I want my sun-drenched, windswept Ingrid Bergman kiss

Not in the next life, I want it in this

Good as gold

Oh Cathy, Oh Alison, Oh Phillipa, Oh Sue

You made me so much money, I wrote this song for you

Song for whoever

It doesn´t take a mathematician to add a simple sum

Either you are simply beautiful or I am simply dumb

Dumb

Time´s the greatest healer

But love´s the greatest stealer of all time

How long´s a tear take to dry

tekst: Heaton/Rotheray

Gruppen er The Beautiful South.

Ikke et ord om dankort

Men … dagligt må jeg køre kortet igennem en gang, derefter lade maskinen læse chippen, derefter køre kortet igennem igen, derefter taste pin-koden og så … måske … få lov at få et simpelt godkendt. Det nye dankort er ikke afløseren for det gamle dankort. Det nye dankort er afløseren for den gamle dame, der først finder checkhæftet frem, når alle hendes varer er slået ind og derefter skal finde en kuglepen og spørge sig frem til hvilken dato det er i dag. Det nye dankort får mig til at længes efter min gamle krøllede bankbog, hvor jeg slog op på siden jeg var kommet til sidste gang og bad om at få udbetalt 50 kroner.

Classy har nævnt et andet problem; nemlig internetshopping. Da løbetiden på kortene nu er 8 år er der tilsyneladende en række webshops, hvor man ikke kan bruge Dankortet af den simple årsag, at man ikke kan indtaste år så langt fremme som 2012 som udløbsår.

Det er dog ikke tilfældet alle steder. Jeg skulle jo bare lige kigge. Bare lige se om der var kommet en enkelt eller to nye bøger jeg måtte have. 8 bøger senere finder jeg ud af at dankortet fungerer glimrende her.

Sprog og internet

Ingen tvivl om at internettet er en fantastisk opfindelse. Wil Wheaton sagde på et tidspunkt: “Wow, there’s useful information on the Internet, if you can get around the porn and shopping”. Da der ikke er pladsproblemer på internettet er det jo ikke sådan at en ligegyldig ting stjæler plads fra en vigtig information. Men det gør det lidt sværere og lidt mere forvirrende at finde rundt.

En af de ting, der fascinerer mig ved internettet er når en privatperson deler sin viden. Det er kvit og frit og der forventes intet til gengæld. Mikael Elkan skriver om det danske sprog. Fra palindromer til lixtal. Fra brugen af nogen/nogle til bandeordenes etymologi. Der er sprogråd og ikke mindst lydfiler med danske dialekter. Og helt uvurderlig er smiley-parløren til os der ikke tog i skole med en mobiltelefon i baglommen. Jeg har længe undret mig over, hvad ROFLMAOTID stod for …

At skrive

Amerikanerne har en bogtradition. En tradition for at skrive bøger til drømmere og folk der vil have hurtige og effektive løsninger. Hungrer du efter at blive rockstjerne? Efter at blive rig? Eller måske blot efter at blive lykkelig? Der er en bog til hver en følelse og drøm.

Lidt tidligere i dag sad jeg og bladrede i Gary Blake og Robert W. Bly´s The Elements of Copywriting. En bog, der kalder sig den essentielle guide til at skrive tekster, der leverer resultater. Vi tager lige bogens omtale af sig selv med et vist forbehold her. I bogen tænkes der selvsagt i kommerciel sammenhæng, men skriver man tekster andre skal læse, er det måske værd at gøre sig nogle tanker om det. Der skrives ord som unik, værdi og troværdig.

Efterfølgende faldt jeg over Davids link til How to increase your readership hos Dave Pollard. Slet ikke ringe.

Jeg ofrer mig. For at I andre kan få lidt sommervejr, forlader jeg nu landet i 2 uger. For det er helt sikkert, at så snart jeg stiller gummistøvlerne i afgangshallen, så bryder solen frem.

Jeg har pakket finner, maske & snorkel, en jomfruelig paperback til hver dag og 3 par solbriller (jeg har en kedelig vane med at gøre dem væk meget hurtigt). Kufferten indeholder også en veninde, backgammon og gode intentioner om at dovne. Jeg agter at komme uforskammet brun hjem fra Tunesien.

Plok vander mine blog-blomster mens jeg er væk (der står en kasse øl i køleskabet til dig).

Øl krummer ikke i sengen – men det gør bøger

Særlig brugte bøger. Min udgave af Greven af Monte Christo er så nedbrudt, at man bør vaske hænder når man har læst i den. Den er indbundet i den der brune paphybrid, der i dårligere tider, og på lang beskuerafstand, skulle gøre det ud for kalveskind. Efter en del år på bagen og åbenbart fugtige vilkår, landede den på mine hylder, hvor den drysser brunt skæl på sine underboer og er blevet forment adgang til min seng.

Det er dog de færreste bøger jeg ikke vil bruge som godnatlæsning – brugte eller ej. Det er meget almindeligt, at en brugt bog må se sig nødsaget til at tage afsked med en papirstump her og et løsblad der. Ofte efterlader de sig også stykker af ryggen eller små flager af lim. Altsammen en del af deres charme.

Hvad der ikke er så charmerende, er hvad tidligere læsere har efterladt i deres bøger. Rester af deres læsesnacks. Det er distraherende at vende bladet, ganske opslugt af historien, og på næste side finde krummer nok til at starte et fuglebræt. Hvis det altså er krummer. Man må bare håbe. Og skynde sig at bladre igen. Jeg har engang fundet hvad jeg var helt sikker på var blod – havde det været en krimi jeg havde læst, kunne det have været en interessant tilføjelse. Men nu var det en kærlighedshistorie, så det var nok hjerteblod.
Nogen gange når jeg køber brugte bøger, får jeg sådan en trang til at ryste dem inden jeg tager dem med hjem. For det er altså ikke så appetitligt med en fremmeds krummer i ens seng.

Jeg glæder mig til Fiona Apples nye album – hør titelnummeret her (via frekvens).

Agar nam

Garnæslet har altid ærget sig over, at hun ikke har fået skrevet ind de gange hun har gættet WAs anagrammer. For at forberede os på, at de skulle ske, anagrammerede vi hinandens navne, manuelt (algoritmisering er orddoping). Garnæslets uanagrammerede navn er langt og havde a’er nok til at man kunne fodre svin med dem (Naralarm! Slangesalg i nærbutik / Brug slim i garnæslet, Anna-Klara / Ræk Anni Allans gamle tubagris), og ordet tubagris (neologiseret af Klosterkines) spekuleredes i relation med ‘at puste grise op’, men etymologien er tvivlsom. Klosterkines’ anagrammer var sært produktive på det latent sjofelt/klamme niveau (Johns koneklister / Klink hos snotreje / John Klosterkines / Slik hjorten, kone), hvilket på ingen måde matcher hendes personlighed. Undertegnedes anagrammer gav ingen rigtig gode pseudonymer (Lødig natteemir hakker tale / Han kørte arie til klam ged / Hil Thøger, en kåd emirklat / Drage her i lak, nøle mit tak / Ølklike i nat, drage er mat), selvom de alle lød som starten på en god røverhistorie. Hvis jeg nogensinde gætter en af Thors gåder, må jeg bare anagrammere Emme.

To ting jeg kan lide i skøn forening: Wrapped Up in Books.

På nettet kommer ølkapselsamlende nicher & nørder til orde – her er alt det albuerum man kan ønske sig. Det er meget net for freaks. Og bag skærmene sidder normaliteterne og distribuerer links til dem. Hvor mange mails får man ikke om dagen med ‘ohmygod – det her er for vildt’. Der er katte der ser på katte på en skærm, der ser på katte på en skærm, der ser på katte på en skærm. Der er produkter, der kun kan være lavet for sjov. Og animerede film, der har taget 300 arbejdstimer i en kælder. Sidst men ikke mindst er der bloggere som mig, der skriver om dem. Jeg har forlagt linket til defintionen på linkers og thinkers, men uanset kategorien, så er bloggerne vel blandt de, der er et normaliserende filter på freakshowet. Vi viser frem og kommenterer. I sig selv intet nyt. Jeg kom bare lige til at tænke på det, fordi jeg flere gange i denne weekend er blevet gjort pinagtigt opmærksom på, at der er bloggerne der er the odd ones out(alt er relativt)(måske fordi vi lukrerer på de ægte sære?). Det ville jeg bare sige at jeg er uenig i; jeg synes bloggerne er diminutive nodes, hvad enten der er i BT eller WA-form, og at det er ved hjælp af os, at der skabes en form for mening.

Og nu går jeg for alvor i seng igen.

Surreal

Der er noget over Boobah Zones surrealistiske univers der gør mig søsyg: det pastelfarvede, kaosteorilogikken, pibedyrlydsporet og den uhyggelige fornemmelse af, at der er noget man ikke forstår, noget der lurer lige om hjørnet. Noget stort, rundt og lyserødt. Og dødbringende.

PS. Er det bare mig, eller er site opbygget på samme måde som Donnie Darkos?

PPS. Går i seng igen, det er vist det sikreste. Søndagsparanoia er usundt.