emmes weblog

Yihaaa! En sten er faldet fra mine skuldre. Nu skal jeg være et nyt menneske.

Specialet er printet og klar til at aflevere imorgen – her er lidt specialestatistik

• Antal dage i specialeprocessen: 87
• Antal hysteriske anfald med tårer til følge: 3 (kunne dog skyldes alm. hormoner)
• Antal overskydende sider skrevet: 31
• Antal måltider bestående af junkfood: 77
• Antal romaner læst for at slippe for at skrive speciale: 16 (Rowling: The Prisoner of Azkaban, The Goblet of Fire, The Order of the Phoenix; Coupland: Microserfs; McCaffrey: The Ship Who Sang, Dragonsong, Dragondrums, Dragonsinger, Dragonflight, The Masterharper of Pern; Mervyn Peake: Titus Groan, Gormenghast; Fforde: The Eyre Affair, Lost in a Good Book, The Well of Lost Plots; Willis: To Say Nothing of the Dog … (jeg sagde ikke at det altsammen var godt, vel? Det var jo bare overspringshandlinger))
• Antal dage hvor jeg slet ikke har været udenfor en dør: 8
• Antal dage hvor jeg intet fik lavet på mit speciale selvom jeg sad og gloede på skærmen hele dagen: 6
• Antal poser slik undervejs: 105
• Antal specialehadske tanker: 811.657.112.963.5252,31 (man kan nå meget på et sekund)

Snekaos

Når det sådan sner, ikke, så synes jeg det ser ud som om der er nogenlunde lige langt imellem snefnuggene. Det forstår jeg bare ikke. Hvis ægte tilfældigheder giver et jævnt mønster, hvad så? Jeg troede randomness gav rod – eller har jeg bare endelig fattet et glimt af kaosteori?

Humanist, her er dit liv

Læs rejectioncollection så du ved hvad der venter forude.

Turen går til…

Hvis man kunne holde ferie i en bog, hvilken ville du så vælge?

Der er så mange muligheder; dog, jeg er sikker på at jeg, stadig relativt ung, ville vælge en fantasy eller science fiction roman, men henmod slutningen. F.eks. kunne en forlænget weekend i Hobbitten være dejlig, hvis jeg kunne blive proppet ind lige ved linien “…and the sound of the kettle on his hearth was ever after more musical than it had been even in the quiet days before the Unexpected Party.”
Eller måske en vinterferie omkring en Hogsmeade weekend? Sommerferie på Southern Continent i Robinton’s Cove med ildøglesang og flyveture på drager?
Jeg ser frem til Litterær Turisme.

Søndag er den palme, der laver livgivende skygge henover resten af ugen – så er det godt at være lost in a good book. Nu ved jeg hvad mit drømmejob er!

Vicar’s Willy – den ultimative medicin mod tømmermænd

Vicar’s Willy fordanskes ofte til Præstepik og er en ret man gerne spiser når man er genopstået efter fredagens druk og skal ligge en bund til lørdagens ballade. Alternativt kan den nydes en søndag aften hvis man trænger til et kalorieboost, men er træt af pizza.

Vicar’s Willy – opskriften:

• Åben en øl
• Hak et par løg, svits i smør
• Skær en generøs portion pølser i skiver, svits med løgene
• (husk at drikke af øllen – åben også en til din køkkenskriver)
• Tilsæt 1-2 små dåser tomatpuré og rør rundt
• Tilsæt en kvart piske – prøv ikke at snyde med at tilsætte fløde 13%, for så skiller sovsen og det hele mislykkes (ha!)
• Kog en pose pastaskruer (det SKAL være skruer og det må ikke være frisk pasta)
• Server varmt med revet ost for en du holder af

Er der nogen der ved hvor den runde bund til min kageform er?

Update 14.13: Jeg er netop blevet informeret per mail om, at bunden til min runde kageform er blevet set i topform, flyvende vaks og fræk over søerne (Kbh) (Tak for tippet, ML) – tilsyneladende bager jeg for sjældent på den, så nu har den opgivet ævred og er startet på en karriere som UFO. Der er en rund chokoladekage i dusør til den der kan fange min undvegne kageformsbund.

Update 15.53: Rikke har netop meddelt mig, at også hun mangler sin runde springformbund. Der foreligger en teori om, at de to runde bunde er løbet bort sammen og blevet gift i Las Vegas. Så står verden da ikke længere. Fra nu af vil jeg kun bage muffins.

Jeg, en bog – via distantsun

You’re The Lion, the Witch and the Wardrobe by C.S. Lewis

You were just looking for some decent clothes when everything changed quite dramatically. For the better or for the worse, it is still hard to tell. Now it seems like winter will never end and you feel cursed. Soon there will be an epic struggle between two forces in your life and you are very concerned about a betrayal that could turn the balance. If this makes it sound like you’re re-enacting Christian theological events, that may or may not be coincidence. When in doubt, put your trust in zoo animals.

Take the Book Quiz at the Blue Pyramid.

Ting jeg kommer til at savne når jeg snart ikke er studerende mere

• at stå op ved 10-11 tiden og stadig kunne nå det man skal
• at være fattig og samtidig oparbejde gæld
• at betale overpriser for kedelige bøger skrevet af ordliderlige amerikanere
• at drikke varm kakao og spise fastelavnsboller i 1½ time først på eftermiddagen
• at gå i fredagsbar kl 14
• at være utilgivetligt fagnørdet i en niche så lille at en kakerlak ikke ville kunne vende i den
• at spise kønsløs mad i små portioner i den lokale kantine
• at gå til uni-fester (særlig PANIK-festerne)
• at selv kunne vælge hvad man vil lave næste semester
• de lange ferier!

Idag fik jeg en specialedet-der-ikke-må-nævnes-opmuntringspakke fra en anden blogger - tak, hvordan vidste du at jeg er vild med skumfiduser!
Jeg er nu inde i processens sidste fase – jeg kan se lyset for enden af tunnelen og kan næsten ikke vente med at få mit liv tilbage. Så nu er det snart slut med brok-indlæg her fra – ihvertfald om dét emne…

Jeg er træt af mit specialedet-der-ikke-må-nævnes, mit specialedet-der-ikke-må-nævnes, mit specialedet-der-ikke-må-nævnes, tralalalala, jeg hader det, tralulalej, tralulalum, hade, hade hade…

Retrospil

Den anden dag sendte min far mig en zip med det første computerspil jeg rigtig blev bidt af – Prince of Persia! Oh, nostalgia og piletaster! Oh, metallisk intromusik! Oh, mange timers spild foran skærmen… hvis du også vil spilde din søndag, så hent din nostalgi-lykke her (Fyfy, ikke distribuere piratkopier, selv ikke at oldtussegamle spil, sagde onkel Torben .

Smack the penguin

Det kan godt være at det bare er mig der er håbløst bagud med pingvin-memet, men har I set det nye pingvinspil, anden del (via Morten)? Det er helt i topklasse den måde pingvin-enderne vrikker når de har ramt skydeskiven. Men jeg skriver ikke min topscore, for jeg spiller det ikke – jeg skriver jo det-der-ikke-må-nævnes…

Valentine merchandise

Så, har du fundet dig en Valentine-date? For godt til at være sandt? Tjek det med Love Detector! The Love Detector er udviklet fra israelisk anti-terrorisme teknologi og analyserer den udkårnes stemmeføring for kærligheds-intensitet. Resultatet måles af programmet på en skala fra 5 til minus 1, repræsenteret af en blomst – jo flere blomsterblade den har, jo hottere er din love-liason. Er han derimod en fuser, visner blomsten og dør (billedsprog for dummies).

Du skal vaske dine hænder…

Såeh, har du gjort noget for webloggens udbredelse for nylig?

Hvis vi ikke for altid skal stemples som navlepillende nørder, der kun kryber frem efter mørkets frembrud, må vi gøre noget for at mainstreame weblogmediet og fortælle Folket om dets fortræffelighedermuligheder. Så jeg udfordrer dig, blogger, til at skubbe webloggen frem i lyset så alle kan få glæde af den.

Indrømmet, jeg har ikke selv været så meget fremme i skoene. Dog, jeg har lokket en lingvistveninde til at skrive fra sit praktikophold i Afghanistan – besøg Kristine og læs om hendes seneste oplevelser i det støvede Herat.
Jeg håber at få gjort mere end det – for jeg har hørt en sige, at i år bliver det år, hvor webloggen letter og flyver, eller styrter i døden.

The Rules

Her følger reglerne for pigefornærmet-interaktionsspillet (pigefornærmet er når man er fornærmet over noget, som man ikke rigtig har ret til at være fornærmet over, men er det alligevel, sådan lidt for sjov, for at få opmærksomhed), som jeg fik dem ekspliciteret igår efter at have begået en brøler i det sensible og komplekse spil:

• En bliver fornærmet, munden halvt åben i måben over omfanget af fornærmelsen, øjnene mod loftet, kropssproget abrupt, ryggen til
• Så har fornærmeren to muligheder: forsøge at slå det hen eller bede om tilgivelse – at bede om tilgivelse er initieringen til at slutte spillet og kan startes når som helst i forløbet
• At forsøge at slå det hen er en accept af, at man nu spiller spillet. Et forsøg på at slå det hen, vil blive mødt med stilhed og et forsøg på at vende ryggen endnu mere til
• Så er det fornærmerens tur igen; de næste mange ture består varianter over følgende temaer:
  • Forsøg på at bortforklare fornærmelsens argumentationsgrundlag (mødes med: “Jamen, du sagde at …, nu kan du ikke tage det i dig igen!)
  • Forsøg på at diminutivere fornærmelsen, i stil med “Jamen, alle mennesker er jo …, har jo… etc.” (mødes med: “Synes du at jeg er ligesom alle mennesker?”)
  • Forsøg på at skifte emne, “Ej, har du hørt at … !!” (mødes med såret stilhed)
  • Forsøg på at le spillet i stykker (mødes med: “Grine og gøre nar kan man altid!”)
• Når man har spillet længe nok, må fornærmeren initiere undskyldningssekvens – bemærk, dette er uundgåeligt! Gør man det ikke, risikerer man faktisk ægte fornærmethed. Er man først i spillet, kan man ikke undslippe dets struktur
• Første undskyldningsforsøg afslås altid, med varierende pondus
• Så skal fornærmeren sige be-be – dette træk og det foregående kan godt gentages et par gange, alt efter hvor tæt spillets fornærmelsesomdrejningspunkt var på sandheden
• Sluttelig siger den fornærmede “Okay, så!”, og det var det. Fornærmelser fra denne type spil kan traditionelt ikke trækkes frem i ægte skænderier

PS. Man må godt kilde og slå lidt undervejs, men det komplicerer reglerne mere end der er plads til her.

Paranoia – en af de der dage

Idag er en underlig dag – jeg gik hen ad gaden og to piger stoppede synkront op, vendte sig og gloede efter mig uden et ord. Alle kiggede sært på mig, fra gamle damer på posthuset til teenageknægte med reklamefyldte trækvogne. “Hvad? HVAD? Hvad glor I på?!”, havde jeg lyst til at skrige. Har jeg groet hale og horn eller er mit billede blev random udtaget til en BT-forside skandale? Jeg prøvede at tage mit bryske skrid-idioter-ansigt på, men så gloede folk bare endnu mere, for så ligner jeg nemlig Mr. Bean. Nu er jeg hjemme og har låst døren, så jeg ikke kan blive gloet mere på. Jeg ved stadig ikke hvorfor.

Danser med Samuraier

< brok >Der er for mange penge i filmbranchen – hvordan skal man ellers for-klare/svare at der laves film som Den Sidste Samurai? Titanic møder Danser med Ulve møder Gangs of New York. Lange sekvenser med close-ups af kedelige-Cruise’s selvfede lidende udtryk, den vraltende wannabe-Eastwood gangart i den (indrømmet) rockerrå rustning og en politisk korrekthed så honningtyk at den er politisk ukorrekt.< /brok >
Den var vel en rigtig drengefilm, hvis man skal dømme efter koncentrationen af bøllebank. Men der er noget sært sentimentalt over mange ‘drengefilm’; hvor det sentimentale i ‘pigefilm’ drejer sig om det romantiske møde, drejer det sentimentale i ‘drengefilm’ sig om helteøjeblikket – det øjeblik, hvor det går op for helten at han er klar til at ofre alt for en eller anden sag (enter: store voldsomme gulvvioliner). Men måske er det i virkeligheden det samme. Det er ihvertfald lige slemt eller herligt, alt efter hvad man er i humør til at se af film den dag.