emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Som en Kung-Fu is, sort og hvid, men med masser af flavor. Og klistret indpakning.

Natlig konversation

Natten griner jovialt, som den lurer udenfor mit vindue – den strækker sig, knækker led og ånder en cirkel på glasset. Så skriver den, med sine store sorte grabber, i dampen: Det er sengetid.

Ikke endnu, mimer jeg tilbage til Natten, jeg har et mellemværende med Mr. Speciale her – han nægter at lade sig skrive på idag, men jeg skal vise ham hvem der bestemmer. Jeg vil ej hvile førend en side eller to er tilføjet til den lede specialecounter.

Natten smiler tålmodigt, den har nok hørt den sang før.

Update 01.02: Okay, så det blev kun en halv side. Men der er jo heller ingen grund til at fortsætte med at skrive en hel masse der er så elendigt at jeg bliver nødt til at slette det senere, vel? Vel?!

(argh)

Related Posts with Thumbnails

4 Comments, Comment or Ping

  1. var nu betydeligt mere bekymret da counteren stod stille omkring de ni sider :-) 24.5 er da langt, eller er det bare mig ?

  2. Det er okay – minimum for et speciale er 60 sider. Så der er et stykke vej endnu.
    Det der går mig på idag er, at jeg udemærket ved hvad jeg skal skrive, jeg kan bare ikke formulere det ordentligt. Jeg har vist en ordfattig dag.

  3. Maz

    er det også 60 sider med det alternative speciale?

    Maz

  4. Jeps – når nu indholdet bliver så alternativt, må jeg hellere overholde formalia. Bidrag modtages fortsat med kyshånd :)

Reply to “”

Katrine Emme Thielke