Blogdogme – referat af del 2, gruppe 2 (deltagere: eatmyshorts, bubber, bound, positivesharing, emme)
Med udgangspunkt i eksemplet med nifty.dk, der skrev meget eksplicit om hendes kollegers fejl og mangler, talte vi om høflighed og skriftens permanens – det virker så bastant der på papiret eller på skærmen, ligesom vold på tegnefilm kan virke mindre anstødeligt, fordi det kun er der et øjeblik inden det forsvinder, hvorimod det er at se i tegneserien for altid. Derfor vægter bloggere deres ord på en guldvægt – ordene og billederne er der næsten for altid (tak, Google).
‘Vi’ – vi bloggere. Underligt. For kredsen er så omskiftelig, relationerne er meget midlertidige, så der er ingen grund til at føle sig ude/indelukket fra/i en kreds. Vi er stadig en landsby. Hvilket nok stadig kan se lidt i høfligheden i manges blogrolls – ‘han linker til mig, bør jeg så også linke til ham’-problematikken.
Dogmeugen – et projekt?; Udfra en snak om Finns dogmeregler (link, anyone?) og Alexanders ‘blog positivt’-idé, blev der talt om et mere end common sense manifest. F.eks. noget om at bruge overstregninger i rettelser der er indholdsmæssige, hvor komma og slåfejl bare rettes uden markering (offline link: Jespers og Jens‘ hæfte har gode råd i stil med dette)( – relateret: Jespers uselvcentrerede skriveprojekt). Dog, ville den tillid, som manifestet, dogmerne, skulle indgive læsere, ikke være noget der normalt opstod over tid alligevel, hvilket ville gøre et sådant projekt overflødigt? Men når man er ny blogger, shopper man rundt på de andre blogs for at lære hvordan man gør, lærer af eksemplificering – men hvad nu hvis man generaliserer udfra ufuldstændig information?
Løse forslag til dogmeregler
- originalt indhold-uge!
- 2 eksterne links per posting
- bestemte vinkler ideer i en uge
- hver posting afsluttes med et spørgsmål
- for hver post man laver, laver man 3 kommentarer andetsteds
(PS. Links kommer op snarest, når jeg kommer hjem. Red.) “De der siger at de andre er indspiste, er indspiste”

6 Comments, Comment or Ping
David Blangstrup
De andre er indspiste.
Nov 29th, 2003
David Blangstrup
For resten, Emme, jeg er mægtig glad over at være i din link liste, men gider du måske opdatere det til blangstrup.org i stedet for blog.blangstrup.dk. Bare blangstrup.org, ikke andet. Jeg er blevet en org.
Nov 29th, 2003
emme
Sådan en grøn-grå én der spiser hobbitter til morgenmad?? Så ved jeg ikke om du kan være på min blogroll, sorry
Nov 30th, 2003
Eat my Shorts
Vi talte også om, under dogmeregler at filmdogmet blev skabt for at lette processen i at lave film – så blogdogmet skulle måske skabes udfra den kontekst, at den skulle letter det at blogge.
Et af reglerne der så udsprang af dette, var at en af de poster, man lavede i den uge, skulle man blogge i en stream of consiousness – dvs. forsøge at blogge så tæt på ens tankebaner som muligt.
Nov 30th, 2003
emme
Tak, Charlotte
Det var forresten en god diskussion.
Nov 30th, 2003
Bubber
Long live the MoVeMenT
Dec 1st, 2003
Reply to “”