emmes weblog

Byen, fast forward replay

Der er Århus Festuge igen – arrangementet der forfølger en som en repetitiv drøm, hvis monotoni man ikke rigtig kan finde ud af, om man finder skræmmende eller ej. Skal man igennem havet af tvivlsomme tiltag, må man nødvendigvis cykle hurtigt – man tager fart på mod Østbanetorvet, for det begynder allerede i Mejlgade, som folk i ugens anledning vælger at opfatte som en gågade. Forbi Store Torv og ned igennem Skolegade – de mange bidder af rædselsfuld musik rammer en hurtigt og hårdt, som når man kører bil med vinduet åbent og lufttrykket trommer en rytme i øret for hver genstand man kører tæt forbi.
Strøget er proppet – hvor kommer alle de jammerlabber fra, der tror det er lækkert at de går helt vildt langsomt i store grupper, som en børnehave på tur? Jeg kunne holde af dem, hvis bare de smilede og nød det – men de ser lige så mugne ud som jeg sikkert gør. Åh, det folkelige & festlige – hvorfor er det så svært at få øje på morskaben?

Bageøvelse

Idag opdagede vi, Lingvisterne, at vi har 5 års jubilæum – vi overvejede at fejre det med udgivelsen af en ordbog. Et af afsnittene skulle handle om den svære kunst at bage på mænd, som vi bringer her:

• Bage med spredehagl: bage til højre og venstre
• Bage med løst krudt: bage uden at ville mere end at flirte
• Bage spurve med kanoner: bage vildt og bombastisk på en der kunne have været scoret med mindre
• Bage forbi:
  1. bage, men ikke ramme den intenderede overhovedet
  2. bage, men ramme den ved siden af den intenderede
  3. reciprokt: bage forbi hinanden
• Bage russisk roulette: når man er knokkelstiv og bager for vildt ud i rummet for blot måske at ramme en eller anden (kaldes også “at bage med bind for sigtekornet“)
• Bage klapjagt: sende veninderne ind for at støve vildtet op
• Snigbage: når man bager og rammer hårdt og præcist, så offeret never knew what hit him – han er ramt, men aner ikke at der blev bagt
• Bage sig selv i foden: bage og score, men viser sig katastrofalt på længere sigt. I transitiv: bage ham i foden. Kan muligvis også bruges ditransitivt, som i
  
  “Gider du ikke godt prøve at bage mig ham i foden” ( – bage ham i foden for mig).
• Bage lige i øjet: Superscoring
• Bagegal: siger vist sig selv
• Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er bagt: snakke om villa, volvo og vovse før han er ordentligt kroget
• Bagebane: kødmarked, f.eks. Buddy Holly eller Eforen på Århus Universitet
• Mæt af bage: inderligt træt af at bage på mænd, enten fordi der er for mange nitter eller fordi man har fået for meget

En ny dag truer

I disse dage åbner jeg kun frygtsomt min kalender – jeg ved den kun indeholder problemer. For presset som mor har åbenbart gjort at jeg i en periode har været tilfreds med bare at åbne den på en hvilken som helst onsdag, torsdag eller fredag når jeg skulle lave en aftale, istedet for også lige at tjekke datoen. Jeg synes godt nok også at jeg pludselig kunne nå en masse, men jeg tænkte, at når man bliver mor, så formår kan at strække sin tid længere – og der er jo nogen der siger, at jo travlere man har, jo mere kan man nå. Det er desværre ikke sandt. Jeg hænger nu med flere dobbeltbookinger end jeg bryder mig om, frygter at jeg snart bliver fyret af mine venner. Har dog startet med at sige to ud af fire jobs op, der skulle gerne lige give lidt luft.

Slut på mor-praktik

De kære børn er afleveret tilbage til deres retmæssige forældre – de var meget loyale og udtalte sig kun om ting de kunne rose, f.eks. min hunde-pizza og min evne til at æde kage og is. Vores forældre har nydt deres børnefri ferie, der blandt andet inkluderede indkøb af alt for meget vin, som min far ruller op til huset i trillebør. De ser sunde og brune ud, slet ikke som blege mig, der er 20-25 timers søvn bagud. Forbander lige nu mit proppede program for den kommende uge. Men jeg kan vel sove når jeg bliver gammel. Må dog hellere sove et par homeruns inden jeg selv får børn.

Nella, du er en stjerne

Hun ankommer dagen før og laver tøj- og makeuptest. Hun syer ind, sætter hægter i, medbringer Eight Hour Cream til rifterne på mit skinneben, fikser mig op med sko, taske og smykker. Hun lakerer mine negle, lægger min makeup og bruger 2 timer på at sætte mit hår. Og sender mig til bryllup med ordene “Husk, at du er lækker!”. Jeg stod først i køen, da der blev delt venner ud.

Regnvejrsmorgen

Udblødte cornflakes i køkkenafløbet er klamt. Hundehår på ens tandbørste er også klamt. Regnvåd hund lugter hengemt. Det har regnet én nat og allerede vokser der fugtglade svampe i haven. Jeg har været mor en uge og allerede har jeg vænnet mig til at samle andres vasketøj op fra gulvet.

Morgenkrøl

Vores øjne er sprækker da vi ser på hinanden over køkkenbordet.
– “Har du noget LYST brød”, spørger knægten med morgenrusten diskant, der knækker på brødets nuance.
På trods af pudemærkerne der er spredt over hele krydderen på ham som maori-tatoveringer, bliver jeg nødt til at tage ham alvorligt. Jeg er jo mor-kranen. Jeg peger spørgende på det hjemmebagte hvedebrød der ligger imellem os – jeg kan kun lige holde et spydigt ‘kvalificerer det som lyst?’ tilbage, selvom jeg lige nu føler mig på alder med ham.
Han kigger resigneret på brødet og sukker, “okay, jeg vil gerne prøve det med honning” og ruller businesslike en stak Anders And’er op under armen til transport mod spisebordet. Jeg gnider på mine egne pudemærker på armen, der krøller som en runde voldsomme franske manchetter, og går ud for at råbe op ad trappen til de andre børn. Det er morgen og vi er igang.

Husmorblues

Jeg putter 5 liter mælk i køleskabet og under et døgn senere er de væk. Hvor blev de af? Jeg nåede f.eks. ikke at få mælk i min kaffe.

Støvsuge, vaske tøj, gå med hunden, vaske op, købe ind, lave mad, lægge tøj sammen, gøre rent – jeg gør alt det min mor plejer at gøre, men alligevel er det ikke det samme. Her er ikke nær så pænt som når hun er her. Hvordan gør hun?

Update. Hunden, den store idiot, havde rullet sig i et stykke tyggegummi – jeg er sikker på at der er en smart måde at få den slags ud af korte hundehår ( – er det ikke noget med at man skal lægge den tyggegummi-inficerede ting i fryseren og vente et par timer?), men jeg havde kun fantasi til at tage køkkensaksen og klippe det af, hår og det hele. Nu har den en skaldet plet i panden. Så kan den lære det.

Klip-klip-nip

Det er en underlig oplevelse at klippe en anden persons negle – det totale mangel på fornemmelse af om man er ved at nippe et stykke kød med er ubehagelig.

Kom ikke og sig at hunde ikke har personlighed

Hunden har en sko-fetich – om aftenen liner man pænt familiens sko op i baggangen, 2-3 par per indvåner og næste morgen ser det ud somom en koloni nisser har danset støvledans i dem. Ser man efter, kan man dog ane et mønster i det amok-prægede rod: hunden har lavet en rede. Imorges tog jeg den i det; den lå med snuden nede i min ene løbesko, mens resten af fodtøjet lå tæt foldet ind om dens krop. Den er altså sær. Oveni det har kræet heller ikke fattet at man skal fælde inden sommeren, for bedre at kunne klare varmen – den har så valgt at fælde nu, trasker rundt og taber store totter med et vist glimt af selvtilfredshed. På mine forældres nye trægulve har den udviklet sin nonchalante vralten til sublime højder, den elsker så tydeligt den hårde lyd af kløer mod træ, at vi have givet det et verbum: at tikke-takke.

Generelle spørgsmål vedrørende børn

• Er det usundt for et barn at sove mere end 12 timer?
• Hvis de virkelig helst vil have Bastonger til frokost, sker der så noget ved det?
• Hvis nu de ikke kan lide at få vand i håret, er det så umoralsk at anbefale dem dreadlocks?
• Hvor meget slik må et barn få i døgnet?
• Hvor lang tid efter de er stået op må de gå i nattøj?
• Hvor mange gange må en teenager gå i seng igen?
• Kan man godt vente til søndag aften med at spørge om de har lektier for?
• Vil børn i virkeligheden helst have frie tøjler eller synes de (hemmeligt) at det er fedt at der er nogen der siger at 6 timers computerspil i døgnet er den øverste grænse?

25 og mor til 3

Det er underligt at lege mor – her sidder jeg og drikker te mens min søster og hendes veninder forsvinder ud i natten i en dunst af parfume, sprut og røg. Det er kun lige at jeg kan holde munden lukket om et par mor-ord. Jeg er åbenbart født med instinktet. Idag har jeg også opfordret min lillebror til at spise mere grønt. Det er uhyggeligt.

Natterædsel

Det er første nat i mine forældres hus – jeg sover i deres seng. Eller jeg forsøger at falde i søvn. Pludselig bemærker jeg en kratten. Jeg tænker at det er vinden. Men efter et stykke tid går det op for mig, at det er den distinkte lyd af en lille krop med ben der aser rundt. Hvor klamt, tænker jeg, vi har mus, hvordan har mine forældre kunnet undgå at opdage det? Kratte, kratte, et par ben søger efter fodfæste et sted over mig – er det bag panelet? Jeg beslutter mig for at stå op og undersøge sagen – klavrer gennem det mørke rum til den anden side for at tænde lyset. Misser med øjnene, ser op mod panelet over sengen. Og der sidder den – Danmarks største nulevende edderkop. Føj, hvor er den klam. Mens jeg måber, dapper den yderligere et par centimeter langs væggen og jeg kan høre dens bevægelser. Ikke for noget, men en edderkop man kan høre trave rundt, den er fandme stor. Jeg henter en avis, klatrer resolut op i sengen og tildeler den et dask – forbier! Den dumper ned på min hovedpude og jeg dumper uelegant ned på gulvet i panik. Jeg angriber desperat og det forfærdelige sker: den kravler ned under madrassen…

Overvejer støvsugeren. Vil dog ikke vække børnene med larmen. Drikker nu kakao og overvejer hvad fanden jeg skal gøre. Jeg kan ikke sove i det rum, så længe den lever. Gad vide om jeg kan sove overhovedet – det bliver nok på sofaen. Jeg magter ikke at vende madrassen og lede efter den nu. Hvem skal redde mig, hvis den springer på mig? Hvis jeg går ind i stuen og sover, skal den et godt stykke vej over gulvet for at nå mig, det bør jeg kunne høre. Åh gud, og jeg skal op 06.30 imorgen – jeg hader edderkopper!

Update 16.56: Kæmpekræ stadig på fri fod – venter til iaften når den kommer frem for at jage, har forseglet rum og akkumulerer nu våben.

Børnemagt

I de følgende 10 dage skal jeg passe mine 3 yngre søskende og hunden mens forældrene er på ferie – dette har udløst en uendelig række formaninger den sidste måned, så omfattende og detaljerede at de kunne fylde en telefonbog – eller, de ville kunne, hvis jeg havde hørt efter dem alle sammen. Jeg tror nogen gange at mine forældre glemmer at jeg er 25 år og udemærket i stand til at improvisere i uforudsete situationer. Nogle af formaningerne antager jeg også havde symbolsk karakter; f.eks “husk at slukke for kaffemaskinen”, for mine forældre har ikke nogen kaffemaskine – måske var det en spar-på-strømmen-unger, en undgå-brandfarlige-situationer eller en i-er-ikke-gamle-nok-til-koffein ting, hvem ved?
Ihvertfald var der indianerdans og hujen da de gik og hunden grisegalloppede og jagtede sin egen hale, lykkelig over at der var nogen der blev hjemme hos den. Vi skal nok få det edderhyggeligt. Og glemme alle formaningerne. Vi er vel børn.

Blogger møder meta-blogger

Igår havde jeg besøg af Ulla, der interviewede mig til sit speciale om weblogs. Ret spændende og faktisk også lidt underligt at skulle forklare mig så detaljeret. Jeg er naturligvis vant til at forklare om weblogs til folk, men jeg når aldrig meget længere end til det mest basale før lytternes øjne bliver tomme og fraværende – det var fedt at Ulla godt gad og høre det hele (undskyld at jeg sagde ‘øh’ så meget – det bliver nok ikke ret pænt i din transkription).
Da interviewet var slut, spurgte hun mig om der var noget jeg synes jeg manglede at sige og jeg svarer som en blogger kun kan svare: hvis jeg kommer i tanke om noget kan du læse om det i min weblog imorgen! Det var jeg åbenbart ikke den eneste der havde svaret på det spørgsmål.

Men der var faktisk noget; jeg ville gerne have snakket om at være en kvindelig blogger – eller, jeg ville gerne have gjort Ulla opmærksom på, at jeg flere gange har fået at vide, at piger får uforholdsmæssig meget opmærksomhed på nettet, at det ikke altid så meget er det vi skriver, som det er dem vi er, der gør at vi bliver læst. Jeg kunne naturligvis fjerne min ‘om’-sektion, fjerne billeder og gemme mig bag et arbitrært pseudonym – men så ville jeg også være nødt til at afholde mig fra en del indlæg, der implicerer mit køn. Det synes jeg for det første ville være besværligt og for det andet vil jeg gerne personligt stå til ansvar for de ting jeg skriver. Om det er sandt at piger får mere opmærksomhed, ved jeg ikke – og jeg ved heller ikke rigtig hvad jeg skal gøre med det, hvis det er. Det siger jo mere om eventuelle læsere end om mig. Det undrer mig bare en del – gennem historien har det være omvendt: kvindelige journalister og forfattere har haft svært ved at blive tage alvorligt og accepteret af både læsere og kolleger. Men okay, nu ved jeg jo heller ikke om jeg bliver taget alvorligt. Måske skulle jeg starte en anonymiseret ghostblog for at finde ud af det – spørgsmålet er, hvor interessant det i virkeligheden ville være.

Books’n'Coffee

I dag besøgte jeg den nyåbnede bog og café biks – den første af sin slags her i Århus (ja, vi er bare lige lidt bagud). Lokalet havde klart potentiale, til trods for at det var en kælder, og interiøret var okay, særlig de dejlige Waterstone’s-agtige reoler, der duftede af nyt træ. Eneste problem var bare at der kun var ca. 200 bøger, så den støvede bogdunst manglede. Ret skuffende. Så i stedet gik vi i The English Bookshop, der er et sted efter min smag – bøger i uordentlige stabler, reoler med bøger i flere lag, frugtkasser med bøger og så lugten af halvmugne paperbacks, der gør mig lykkelig på et splitsekund. Jeg bliver så ivrigt at mine øjne vandrer videre mens jeg stadig er ved at vippe det seneste fund ud af reolen – jeg ville ønske at mine øjne kunne læse hver for sig, så jeg kunne kigge en bog igennem med det ene og lade det andet søge mit næste bogoffer. Jeg lever på ord, både de store og de små, jeg er meget ordtolerant og elsker dem højest når de sætning efter sætning kribler lynhurtigt ind i mine øjne, så jeg dårligt kan skelne dem enkeltvis. Og med en bog i hånden er jeg sikker på mit næste fix.

Work that wedding

Ja, bryllupper er klart værd at lide lidt for. Men tænk på hvem der mon lider mest: tjeneren. Man kan godt få tilløb til lidt ondt af sig selv når man forsøger at feje ris og rosenblade af den røde løber kl 04.30, når man har arbejdet 16 timer i lokaler med minimum 30 graders vindstille varme, når al bevægelse foregår i rask powerwalk (vi fik dog tid til at sidde ned under et par af talerne) og når man kommer hjem i seng og vil strække sine ben, men får krampe. Men jeg klager ikke, jeg kan faktisk godt lide at være tjener – det er et ret ligetil job. Folk går jo ud med intentionen om at have en god aften, så de er glade når de kommer – det skal man så bare sørge for at holde ved lige. Og brylluppet igår var super-romantisk, hvilket jeg ikke kan stå for, så pyt med at jeg har forstrukket noget i benet, der er meget værre job.

Vredevakuum

Da jeg var barn og gik til børnefødselsdage var et af favorit må-vi-snart-gå-fra-bordet partytricksene at suge tomme glas fast i ansigtet. Det var evig fedt at skabe det afbalancerede vakuum, lige akkurat stærkt nok til at holde glasset på plads men ikke så stærkt at man kunne frygte at glasset aldrig kom af igen – det ville se så dumt ud at gå rundt med sådan en miniature osteklokke over munden resten af livet. Ind i mellem kunne man ane et glimt af panik i hinandens øjne, når et glas pludselig sad bedre fast end en svupper på et køkkenafløb. Glas-glas var bedre end plastikglas, de flækkede for nemt. Når vi så alle sad der med Pingumund i glassene var det super at snakke – den lukkede lyd af, hvordan det måtte være at være en bille i et syltetøjsglas og råbe på hjælp. Palle alene i en vakuumverden.

Sådan kan det også være at være vred. I et kort øjeblik har man suget for meget vakuum i en situation og man har lyst til at blotte tænderne, nikke en skalle og skrige “hvor vover du at gøre mig ondt!?” mens panikken griber en i nakken. Heldigvis forbliver det blinde raseri inde i glasset hvor man råber i en lukket verden – og i raseripanik slipper man vakuummet inden det kan gøre varig skade på ens ansigt. Men det er en ret ensom følelse, derinde i undertrykket.

All dressed up and nowhere to go

Det er hårde tider hvis man vil på café på en helt almindelig hverdag i Århus. N og jeg går ofte ud til kaffe & sladder efter at den ene eller os begge har været på arbejde om aftenen; første stop er Globen Flakket, stamstedet, hvor de af uvisse årsager altid har låst deres is og kager inde når vi ankommer ved 23-tiden. Det er hårdt at vide at der sidder en koloni chokolademuffins et sted ude i køkkenet og skriger på kærlighed, mens jeg bare må nøjes med kaffe. Allerede kl 24 bliver vi hældt ud og så må vi videre på Smagløs, hvor vi kun slipper for det onde skrid-jeg-lukker-snart blik, fordi vi kender bartenderen. Kl 01 er det ud og så er der kun Ris-Ras tilbage som værdigt alternativ blandt dem der har 02-bevilling, vandpiber og meget sære fulde mennesker til overflod (men deres øl-udvalg er super). Og efter det må man pænt traske hjem. Tsk, tsk.

Láadan – the woman language

Der er ikke noget sjovere end konstruerede sprog – ligesom Esperanto har de alle den søde idealisme om at lave et enkelt sprog, som i nemt at lære. Nu kan man også lære Láadan (via fauxhemian), tilsyneladende et kvindesprog – skaberen ønsker dog åbenbart ikke at udbrede kendskabet særlig stærkt, idet man skal rekvirere en bog, hvis man vil mere end bare fnise af hendes sketch grammar. Hvori det kvindelige består har været lidt svært at gennemskue – der er noget med The Speech Act Morpheme og The Evidence Act Morpheme, sidstnævnte skal måske forestille at ekspliciterer de nuancer kvinder ifølge myten kan udtrykke i en sætning. At have en separat markør for hvad der i f.eks. dansk er inkluderet i ordenes semantik er selvfølgelig meget skægt.
Nå jo, så er der et mandligt navneords suffix istedet for det kvindelige, som vi er vant til fra de indo-europæiske sprog:
“The id suffix is very similar to the English suffixes “ess” (stewardess), “ette” (suffragette) and “enne” (comedienne), except of course that it specifies maleness instead of femaleness.“

Pronominerne er dog de sjoveste:
“Láadan pronouns do not differentiate according to gender, but they do take on different forms depending on person, number and how the entity being referred to is regarded.“
Her skelnes der så mellem neutral, beloved, honoured og despised – 4 valgmuligheder?? Som pige vil jeg påstå at vi anvender en hel del flere kategorier end det. Særlig under despised. Den måde man holder af ting er ofte meget ens, hvorimod kan kan afsky på tusindvis af måder (undskyld fordrejningen, Tolstoy)