emmes weblog

Dobby og Putin

Er Dobby mon modelleret over Putin? Døm selv.

Hvorfor skal vi være så internationale?

Vi får mere og mere cool uddannelser i kraft af udenlandsophold og lignende – arbejdsgivere i det ganske land må blive ganske intimiderede af disse multi-menneskers overvældende diverse kompetencer. Men det har nogle lidt triste omkostninger i kortere perioder – det synes jeg ihvertfald lige nu, fordi jeg er blevet forladt af den veninde, der kunne sætte mit hår (det er der ingen andre der kan), der kunne læse mine tanker (ikke nogen ubetinget rar evne) og som det altid var sjovt at feste med – og hun har forladt mig til fordel for Sverige. Jeg mener, Sverige!! Der er myg, dame, og om vinteren fryser man om den bare, selvom man har 3 lag tøj på.
Ellers har jeg set over halvdelen af en faglig pigegruppe (De Syv Små Lingvister, der i virkeligheden var forlade landet, og 3 af dem er stadig landflygtige fordi de har tabt deres hjerter til sydlandske charmører. Jeg forstår godt rejselysten og jeg forstår godt at det bliver sværere og sværere at slå sig til ro i en længere periode – hvad jeg bare ikke kan finde ud af, er om det er en fordel eller en ulempe, at vi igen bliver nomader?

Drenge, her er et godt råd: man skal være håndboldtræner!

- “Hey, Coach, hvor mange pigers telefonnumre har du i din mobil?”
Han kigger op, smilet er smug, og begynder at scrolle. Der går et par minutter. Så spørger han:

- “Må jeg tælle min mor med?”

Ja, det må han. Der går yderligere et par minutter, så kommer svaret:

- “87″

Arial vs. Helvetica

.. tag testen af dit øjemål, og glæd dig over Microsofts slet skjulte plagiat (via Simian Design).
Og trænger du til lidt digital arts, så tjek digital quilts, endnu et kunsterisk netbåret kooperativ.

Lavloftede stuer bliver in

Min bygning er som en hullet ost. Hver uge hører jeg nogen bore huller eller banke søm i 3-4 gange. Det er ved at blive til mange huller, tror jeg. Hvis nu der i min opgang bliver lavet huller i væggene 3 gange om ugen, så er det 156 huller om året. Bygningen er fra 1930 … det er så lige 11.232 huller. Nøj, det er mange. Jeg vil gætte på, at alle hullerne er lavet inden for den samme meters højde, det er jo de færreste der banker skilderierne op lige over fodlisterne. Her er så min teori: en dag er der en eller anden stakkel, der laver lige netop det hul, der får bægeret til at flyde over (eller osten til at.. hm?.. klaske sammen?). Og så – kaboum! – reduceres væghøjden lige en meter på hver etage. Yes, og så bliver lavloftede stuer in.

Har nettet åreforkalkning?

… Eller er det bare mit knudepunkt i det der fungerer sært? Over halvdelen af de sider jeg plejer at besøge svarer ikke … weird. Oh! Nu ved jeg det! Det er TDCs nyeste kampagne: “Hvis du ikke sidder på en TDC-forbindelse, så er det bye-bye surf-fun…. mwahahahaaa!” .. jeps, det er deres nyeste tiltag for at genvinde monopolet, sabotage, det ved man hvad er.
(Se evt. chrillesens noget mere sobre forklaring)

100 ting

Jeg prøver, men det er svært … via hoejberg.

Update; listen med 100 ting er færdig.

Harpiksfingre

Jeg havde helt glemt hvordan det er at starte efter ferien på håndboldtræning; det er den evige kamp om jeg skal sidde fast på bolden eller om bolden skal sidde fast på mig vha. den ædle harpiks, og de evindelige tabere er huden på højre hånds lille- og ringefinger – efter ca. en halv time har de gennemgået faserne fra ømhed, over vabler, til ganske enkelt at få huden flået af og efterladende mine fingerspidser rå og griselyserøde… jeg elsker sport:-D..
… en anden ting man skal huske, når man har harpiks på, er ikke at rode sig i håret, det kan have fatale konsekvenser for ens selvværd at gå rundt med skaldede pletter.

Forbrugerundesøgelse: lakridsægblindsmagning – eller hvordan du udfordrer din bugspytkirtel

I filmen About Schmidt lærte vi idag at man skal glædes og forundres over de små ting – Schmidt bliver tænksom over de banaleste amerikanske nationalpatriotiske udstillinger og små afskyelige Hummel-havenisser i sin søgen efter kontakt med sit eget liv.
Således inspireret lod Torben og jeg en diskussion om hvorvidt jeg kunne smage forskel på de hvide og de farvede lakridsæg komme an på en prøve (fordi lakridsæg er små og man med lidt god vilje kan glædes over dem – ihvertfald de hvide). Vi indkøbte glad 52 blandede lakridsæg og lod balladen begynde. Med bind for øjnene skulle jeg i test for hvert æg blot sige om det var farvet eller ej:

FARVE	GÆT
hvid	hvid
gul	farve
hvid	hvid
pink 	pink
hvid	hvid
hvid	hvid
grøn	farve
hvid	hvid

Torben må altså modstræbende konstatere at jeg så udemærket kan smage forskel på de hvide og de farvede, oven i købet med overvældende signifikans (overvældende signifikans: at man ikke kan være bekendt at betvivle resultatet hvis man er bare almindeligt høflig). På dette tidspunkt har jeg kun en smule ondt i maven – det skal lige nævnes at jeg under filmen har spist for omtrent 20 kr slik, bare for at ligge bunden. Efter denne overvældende sejr, springer jeg ud i koloristisk differential-smagning (dvs. smagning mellem farverne):

FARVE	GÆT
grøn	rød
gul	orange
orange	pink
rød	grøn
pink	rød
gul	annulleret
grøn	pink evt. Rød
pink	rød
gul	gul
rød	grøn
orange	gul
orange	orange
rød	grøn
pink	pink
grøn	rød

Her må vi konstatere, at smagsløgene er blevet lidt matte; alle æggene smagte lige rædderligt og jeg havde nu rigtig ondt i maven. Bemærk, at jeg godt kan smage forskel på de grønne og de røde, jeg har bare byttet om på dem. Så skal Torben i ilden:

FARVE	GÆT
hvid	farvet
hvid	hvid
hvid	hvid
gul	farvet
grøn	hvid
hvid	farvet
orange	hvid

Det går så dårligt, at han bare springer elegant over den koloristiske differentialsmagning – selvom han ikke engang har ondt i maven, den svag-spiser..

Det statistiske data er sendt til yderligere bearbejdning hos B. Lomborg, så han kan regne på, om der er nogle samfundsøkonomisk gevinst ved at spise den ene farve fremfor den anden – eller bare spise de farveløse.. Vi håber at han vil tage vores resultater med i sit nye værk “Lakridsæggenes sande tilstand”

He’s at it again!

Min rådne overbo og hans fuldkomne mangel på pli – nu er det 80′er diskoen der får en tur. Heldigt for ham at jeg ikke har tømmermænd, for så ville jeg give Robbie Williams “Hot Fudge” fuld skrue og synge med – og det er ingen subtil hævn! Ved I, at han også går med sine slipsedreng-sko indenfor fordi han ikke har nogen tæpper? Det er rimelig irriterende når han dapper frem og tilbage foran tv’et om natten (hey, måske er han hemmelig Charlotte Birchow fan?! Det er work-out jeg er øre-vidne til). Ih du godeste, den intetanenede (og røvhamrende irriterende) mand får virkelig det allerværste frem i mig. Men det er altså også nemmere at hade en man ikke kender – måske ved jeg ikke nok om han, måske er staklen tunghør, men stor musikelsker, og en sjælden gang tillader han sig lidt luksus til sine fortykkede øregange, selvom han godt ved at dB’erne er i det faretruende spektrum?

Alternativ LOTR1

Charmerende version….(via Jesper N:-))

Tag chancen

En af de få ting jeg kan more mig over i eksamenstiden, er de pligtopfyldende og evigt hyssende eksamensvagter, der befolker Trøjborg komplekset i denne tid. Det er med andre ord pensionist-sæson igen, og som fugle på træk piler de omkring med plirrende øjne bag læsebrillen og en uudtømmelig stak kladdepapirer under armen. Vi får et skarpt blik, ikke en Werthers Echte, når vi respektløst tramper forbi eksamenslokalerne – jeg holder mest af det lokale ved Niels Juhls gade indgangen, hvor en desperat humanist har lavet grafitti på 70′er hessianopslagstavlen, der maner til eftertænksomhed inden man går ind til skafottet: Tag chancen – tænk selv! Selvom vi nok mener, at vi netop bliver trænet i den ædle kunst at tænke selv, så tager man sig selv i igen og igen at forsøge at gætte hvad det mon er en given eksamen skal handle om…

Hvorfor skete der aldrig sådan noget da jeg var barn??

Hvem sagde at amerikanere ikke har humor? En kampagne hvor alle kneb gælder er betydelig mere underholdende end dem vi holder os herhjemme. Og handler markant mindre om politik.

Når jeg er meget træt…

… føles det somom nogen har mast en osteklokke over mit hoved og alle taler, som havde de 5 vatrondeller i hver kindpose. Verden er så dejlig neutral når jeg er træt; om byen stod i flammer ville jeg blot ønske mig tilbage bag mine lukkede øjnes stjerneløse mørke. Når de alligevel bliver tvunget åbne, er der en formastelig gud, der har tippet horisonten 17 grader, det er værrer end at være i Steen & Stoffers neo-kubistiske univers. Væk mig når jeg vågner.

Spørg om mænd

Som pendant til oschlags lettere mandschauvinistiske (ihvertfald hvad emnet angår) sexbrevkasse, launcher emme.dk nu “spørg om mænd” for at skabe lidt ying-yang balance i cyberspace. Her kan du få sandfærdige svar om alt der angår mandens natur og væsen, da det nu engang er det kvinder er mest vidende om (“hvorfor ringer mænd aldrig tilbage når de siger de vil?”, “er det virkelig sandt at mænd tænker på sex mere end 50 gange om dagen?”, “kan man opdrage en mand?”, “er det sandt at mænd bruger en mindre andel af deres hjernekapacitet end kvinder?” etc. etc.). Så hvad det end er du vil vide, er det bare om at sende en mail eller benytte kommenteringsfunktionen – alt vil blive udstillet på pinligst vis her i bloggen. Roger over and out.

Spørg om mænd

Som pendant til Joachims (mail eller bruge kommenteringsfunktionen – alt vil blive udstillet på pinligste vis her i bloggen. Roger over and out.

Læsesal

Rasle, rasle… smask! smaske-gumle-ganske…hrm, hrm..HRRRM! Man kan blive helt fikseret af lydende på en læsesal – hold da op, hvor man man larme med meget få midler. Det er ikke så meget de mekaniske lyde der er irriterende, den dæmpede tastaturlyd af hektisk skriblen, skærm-brummen og den harkende lyd af gemning på floppy er okay, men slæbende fødder, gnaske-lyde, slikpose-fouragering (skal folk absolut have netop det bolsje der sidder fast i bunden af posen??), nervøs hosten og en der desperat karter rundt på en knirkende kontorstol bringer det lille eremit-monster frem i mig. Det lille eremit-monster, der har lyst til at gnave dem alle et væskende sår i benet, så de bliver nødt til at gå hjem og være sølle hos dem selv så jeg kan være i fred.
Læsesalens afsnit for folk med bærbare er ellers et studie i grimt maskineri – bag ved mig sad i dag en med et monstrum der må have været fra den bærbares barndom; den var mindst 10 cm tyk med noget der på øjemål lignede en 11 tommers skærm, svøbt i lækkert off-white plastik – det var ikke en sag jeg ville lufte offentligt. Hvis jeg var ham ville jeg skrive i hånden.

Warchalking??

“Warchalking is the practice of marking a series of symbols on sidewalks and walls to indicate nearby wireless access. That way, other computer users can pop open their laptops and connect to the Internet wirelessly…” (warchalking.org)
Please, PLEASE, sig at det er for sjov!

Google-neologismer

Google URL (n) : En sætning, der i sig selv er nok til at smide en specifik side øverst på resultatlisten, i stil med “min adresse er sær, så jeg gav ham min google url, du ved, *superfancy weblog*”, eller “jeg kunne ikke huske sitets adresse, så jeg brugte google url’en *idiotsikret langtidsbagt peanutpie*”.

Googlewhack: en googlewhack er et ordpar der giver eet og kun et hit når det bliver søgt på Google – ordparret må ikke være omfattet af citationstegn. Se mere på googlewhacks site..

Googleshare: Du tager antallet af resultater på en søgning og dividerer med antal resultater af et andet ord indenfor det første resultatsæt. F.eks. har Bush en googleshare på 7,93% af “idiot” og en 8,89% googleshare af “moron” (via stevenberlinjohnson).

Mere Google? Læs Google science fiction noveller, jeg er særlig vild med den om googlebot’en.