emmes weblog

Immobots

Immobots; immobile robotter, der kan tænke selv…
Quite unlike the metallic contraptions that march stiffly through sci-fi movies or the mindless, stripped-down devices that heft parts on our assembly lines, the new robots have more brain than brawn. Each possesses a detailed picture of its own inner workings—encoded in software-based models—that gives it the ability to respond in novel ways to events its programmers might not have anticipated. Because many of these inward-focused, self-reconfiguring machines don’t move, some computer scientists call them immobile robots, or “immobots.”….
Disse nye robottyper indvarsler en fremtid, hvor maskineri er programmeret til at handle modelbaseret, fremfor regelbaseret. Jeg er helt vild med, når sci-fi romanernes scenarier bliver virkelighed!! Jeg håber at jeg lever længe nok til selv at rejse ud og sige “hola!” til de cuddly aliens i Mobys “In this world”…

En ok mandag…

Til trods for at mandage per definition er deprimerende (der foreligger et forslag om at lave alle mandage til onsdage), så faldt denne her nu ok ud. I MMI-forelæsningen havde vi to interessante gæster, der talte om HCI som et æstetisk felt .. de have en del gode pointer og sjove eksempler, f.eks. The Web Stalker fra I/O/D, der har den enkleste hjemmeside man kan ønske sig. The Web Stalker er en ny måde at se sites på, den kan blandt andet mappe et sites links i en visuel representation… se det anvendt på emme.dk.

Her til aften var Nella og jeg nede og svømme, lige til vi blev smidt ud af Spanien (svømmehallen, red.) og vi fortsatte ud i byen for at få os en kop velfortjent kaffe. Vi lod os lokke at Smagløs’ skilt, der sagde at i aften blev der spillet erotisk jazz! Nysgerrige slog vi os ned, og til stor moro & mystifikation for os begge var det blot to fyre forklædt som nørder, der spillede syntetiserede versioner af så forskellige numre som “Vinterby Øster” og “Lille sommerfugl…” … Ak, jeg frygter lidt, at der var en pointe vi ikke helt fangede.

En seriøs uge

I denne uge skal min læsegruppe og jeg virkelig have lavet noget… vores projekt skal være færdigt om 2 uger og vi mangler stadig produktversion 2, samt test af denne … samtidig skal man vel så småt i gang med at strukturere sit opgaveskrivningsarbejde – urgh! Der er nu noget over mandage der får mig til at ønske at jeg var 5 år og fri fra forpligtelser igen

En lille opmuntring a la bad things that can happen to you…

“….When you have an I-hate-my-job-day, try this.

On your way home from work, stop at your pharmacy and go to the thermometer section. You will need to purchase a rectal thermometer made by Johnson & Johnson. Be very sure you get this brand. When you get home, lock your doors, draw the drapes, and disconnect the phone so you will not be disturbed during your therapy. Change to very comfortable clothing, such as a sweat suit and lie down on your bed. Open the package and remove the thermometer. Carefully place it on the bedside table so that it will not become chipped or broken. Take out the material that comes with the thermometer and read it. You will notice that in small print there is a statement: “Every rectal thermometer made by Johnson & Johnson is personally tested.” Now close your eyes and repeat out loud five times: “I am so glad I do not work for quality control at the Johnson & Johnson Company.”

Have a nice day, and remember, there is always someone with a worse job than yours….”

Med venlig hilsen fra ph8 – controlling your destiny…

Post-ferie blues

Der har ikke været meget liv i mig i denne uge – jeg havde nok regnet med at flittigheden på ferien bare ville fortsætte helt af sig selv, men det var desværre ikke tilfældet. F.eks. kom jeg på min læseaften til at tilbringe det meste af tiden, dvs. til langt ud på natten, med en science fiction roman, der godt nok kort taler om “.. the knowledge that matter and consciousness are inseparable…”, men ellers har meget lidt at gøre med det Activity Theory jeg beskæftiger mig med for tiden. Tidsrøveren, David Zindells “Neverness”, er nu heldigvis ved at nå slutningen, så jeg kan blive seriøs igen…:-) Det er også på tide, for semesteret er nået til det sted, hvor det går op for en at der er to ugers undervisning tilbage inden man skal i gang med opgaveskrivning for alvor … det varer nok ikke længe inden panikken breder sig.

Det har ellers været en rar weekend; jeg har både nået at være kulturel, så Tal Til Hende, og at få festet & danset – det skete i går, lørdag, i kvindekollektivet LARS (der var dog masser af mænd, selvom det var et såkaldt kvindekollektiv – måske er de nye rødstrømper mere livsnydere?:-) der afholdt en fornøjelig sømand-går-i-land fest. Nogle aftener møder man de sjoveste mennesker; f.eks. mødte jeg Vero Modas husmodel, der var indehaver af den perfekte størrelse 38 krop, så hendes job bestod i at prøve alt tøjet i kollektionerne og se om man kan bevæge sig i det – alt tøjet i deres butikker er således tilpasset hende. Rigtig underligt job.

En dejlig fredag

Det var mærkeligt at komme hjem igen til et tåget Danmark hvor alle går blege og forknytte rundt med halstørklædet op om underansigtet – nu er der pludselig rigtig lang tid til sommer… I forhold til vores mide-kulørte holdkammerater ligner vi egyptensfarende 3 idioter der har overnattet i cancergrillen fordi der ikke var flere værelser hos Cab-Inn, men det er vi sjovt nok ikke kede af.

Fredagen bød på gæsteforelæsning ved Anders Fogh, der blandt (eks-)lingvister går under navnet HumVid-Anders, idet han tilførte vores lingvistiske grunduddannelse lidt ikke-grammatisk kulør. Sjovt nok forelæste han over det, som vi den gang virkelig kunne blive uenig med ham om, nemlig metaforteori – denne gang udelod han de både kontroversielle og populistiske Lakoff & Johnson, så vi kunne godt svinge os op til at støtte ham, det var ikke nødvendigt at trække den store lingvist-bazooka frem
Efter det flød dagen over af øl og fest, fra fredagsbar over PW til panikfest… ah, så ved man at man har indvarslet weekenden behørigt.

På resort-crawl med pigerne….

Her lige inden vi tog hjem fra vores dejlige ferie, gik det op for mig, at de to fyre jeg har været afsted med, rummer feminine sider også; en morgen går Jesper og glæder sig over sit køb, en tre-i-ener han har købt billigt i bazaren, med den dejlige indskrift “Smile! God loves you”, og han reklamerer med dens anvendelighed overfor Anders, der dagen før har spenderet et ikke uanseeligt antal pap-pund på en manicure med tilbehør! Jeg troede ikke at fyre af Anders’ og Jespers kaliber interesserede sig for den slags, men nu har Jesper f.eks. også overrasket mig den dag han kom tilbage fra barberen og ikke alene var blevet klippet, men også havde fået en ansigtsbehandling!! Dog skyldes det nok mest, at barberen kun kunne arabisk, så forhandlingerne blev begrænset til at aftale pris – inklusiv var altså ansigtdampbad, hårkur, plukning af øjenbryn og en særlig forfriskende fjernelse af de små hår i ansigtet ved at rulle hampreb stramt hen over huden! Ikke lige det han havde forestillet sig, men ganske givet en oplevelse.
Således top-tunet var de to herrer klar, da vi igår aftes skulle fejre vores sidste aften i Egypten med et resortcrawl. Vi havde fundet frem til en af byens fineste restauranter, Radicchio på Grand Hotel, et resort skabt i 1001 nats stil med tusind lys og arabiske buer , hvor vi nød en rigtig dejlig middag, med ordentlig vin istedet for de tynde lokale øl – jeg fornøjede mig med en utraditionel hummervariant tilberedt med parmesan og sennep. Bagefter var vi på casino på et andet resort – vi blev betjent hovedsageligt af stonefaced russere i vulgære søjler-og-brokadebetræk omgivelser, hvor alt var kontrolleret til den mindste detalje. Dealerne arbejdede i 20 minutters skift, hvor det afløsende hold højtidligt kom gående i en lige række op fra underetagen iført deres pseudo-toga kjoler og nærmest ceremonielt overtog fra deres kollegaer. Jeg spillede glad mine dollars op, men de to andre var mere drevne og formåede at fordoble deres indsats – vi spillede dog med pebernødder i forhold til nogle af casinoets andre gæster!

Idag har jeg laest Nardi el al.s “Context and Conscoiusness” faerdig i en haengekoeje mellem to palmer, det var rart at ligge der og duve for vinden mens jeg blev solbraendt i palmebladmoenster og hvis jeg koerte fast i et afsnit ( Zinchenkos essay var lidt haardt at komme igennem!) kunne jeg nyde udsigten over det blaagroenne Roede Hav… ahhh, saadan burde enhver laesesal vaere indrettet!
Men flittig skal man ogsaa vaere selv om man er paa ferie, saa jeg begiver mig hen til vores foretrukne netcafe. En tur gennem byen er altid interessant, den her tager ca 30 minutter gennem stoevede gader og jeg traver som spidsrod gennem den efterhaanden vante sky af tilraab. Egypterne har fundet ud af, at det er universielt uhoefligt ikke at svare naar nogen raaber “Hallo! Excuse me!”, saa det udnytter de til det yderste. De mestrer at raabe med en saadan pathos, at man de foerste par gange vender sig efter dem, for det lyder vitterligt som om man har tabt en sko, et ben eller endda hovedet og de nu kommer rendende efter en for at hjaelpe den formastelige tabte ting tilbage til dens ejermand.
Idag kommer jeg forbi skolen netop som eleverne faar fri, og det myldrer ud med moerkoejede piger, alle i ens blaa bukser og vest, hvid skjorte og hvidt hovedklaede – de har alle tasker paa ryggen a la Haglofs, sjovt som skolemode kan vaere saa ens.
Naar man gaar forbi de mange turistbutikker, der alle er varianter over de samme 5 temaer, kan man godt undre sig over om det overhovedet kan loebe rundt for dem – jeg mener, hvem koeber egentlig platter med hieroglyffer, firserhalssmykker, t-shirts med “red sea”-prints, tvivlsomme krydderier og antikviteter?? Nogen maa goere det, for paa et hvert gadehjoerne kan man koebe vandpiber og mavedanser-outfits…..

En skaev dag

Idag blev meget afslappende idet Jesper og Anders led under forskellige stadier af Faraos haevn (og ligesom med bybilledet er det ikke til at sige og afrakketheden er i henfald eller fremgang…).
Vi besluttede at koere ud til Sharm al Naga igen, med det maal at nattesnorkle, men alt her tager syv lange og syv brede, f.eks. skulle vores chauffoer lige ind og aflevere sit vasketoej hos et vaskeri paa vejen og han skulle osse lige koebe nogle smaakager, som han boed os af paa turen – selv spiste han ikke nogen, det er jo ramadanen, men frem naede vi da, vel over middag. Det meste af den lyse dag laa vi bare som et par strandede hvaler paa vores groenne bastmaatte, kun afbrudt af et par snorkelture. Endelig, kl 17, blev det moerkt og vi vaagnede op til daad. Men netop i det minut besluttede det sig for at blaese op, ret kraftigt endda, men nu havde vi jo lejet lygter, saa afsted skulle vi. Vi krabbede ud i det moerke vand og det startede da ogsaa fint med kontakt med nogle imponerende dragefisk paa halvanden meters vand – jeg maa indroemmme, at allerede da vi var ude over der hvor man kan bunde, begyndte det at blive en lidt graenseoverskridende oplevelse; alt det moerke vand kun sporadisk oplyst af lygterne, det saa meget mere bundloest ud end om dagen. Og alle korallerne og fiskene havde ikke de klare glade farver mere, det idylliske var vaek. Vi svoemmede ud langs revet og der var ganske rigtig mange fisk der stod og puttede sig mellem korallerne og store blanke stimer der reflekterede lyset naar de forskraekket styrede vaek fra os. De var der allesamme, de fisk vi havde set i dagslys og flere til, for de soegte ly for blaesevejret inde paa revet. De var i faerd med at spise, man kunne se dem nippe til korallerne og bunden, der herskede aktivitet over alt, Jesper svaergede endda at han saa de sorte soepindsvins oejne, der stirrede glubsk ud mellem de drabelig pigge. Men blaesten gjorde sigtbarheden daarlig og vi blev hele tiden hvirlet ind mod revet – til sidst da vi kom helt ud hvor vi havde set barracudaen et par dage foer, var det svaert at holde sig taet nok paa til at se noget uden at blive boelgeskvulpet ind i korallerne. Det begyndte at blive lidt for barskt for min smag, og det blev heller ikke bedre af, at man hele tiden slugte lungefulde af det salte vand, der loeb ned i snorklen naar en boelge skyllede over os. Vi vendte om.
Vores chauffoer ventede paa os, han var maet og glad efter “ramadan breakfast” som han havde spist med folkene paa Sharm al Naga diver center – chauffoererne venter gerne hele dagen paa een, lige meget hvor man er, saa sidder de bare og sover i bilen, vel vidende at dagens indtjening er reddet. Denne gang var det saerlig rart, for natten er moerk i oerkenen og Sharm al Naga ligger ude hvor beduinerne vender, der er bare et stoevet spor kantet med sporadiske olietoender de sidste 7 kilometer – ikke lige stedet man tager den paa tommelfingeren hjem. Men desvaerre var chauffoeren ikke saerlig kendt paa disse kanter, saa vi ramte en blindgyde, et blindt stoevspor, og hver gang han koerte over et bump, saa gik lygterne ud et par sekunder. Ikke saa betryggende – ikke saa rart at forestille sig at overnatte derude midt i ingenting. Saa da vi endelig kunne se Hurghadas lysshow foran os igen, var det med glaede og ikke med den tidligere ironiske distance vi har haft til deres forkaerlighed med at pynte alting med lyskaeder i bedste “Fars fede juleferie”-stil. Selv “vores” moske, der er oplyst indefra med en sygelig neongroen farve saa helt hjemlig ud. Hjemkomstglaeden kom nok osse af, at de to sygelige i blandt os saa frem til en lille morfar paa hotelsengene…

Vores rejse er blevet en sjov hybrid – paa den ene side er vi paa ferie, vi bliver brunere og brunere for hvert minut der gaar, den egyptiske sol er os naadig ( inshallah! ) og vi nyder de klassiske ferieting, som for eksempel snorkelturen igaar. Men det faglige aspekt er der hele tiden, vi diskuterede Latour over morgenmaden idag, laeste Nardi hele dagen ved poolen og vi undres hele tiden over sjove designs og maerkelig kommunikation med vores faglige matrix paa … vi er pludselig blevet noerder, nu hvor vi er taget ud af den vante kontekst.
Og der er meget at undre sig over, tag f.eks. den daglige rengoering paa vores hotel; der har ikke vaeret toerret stoev af paa vores fjernsyn i omtrent 2 mdr., men derimod er de rene haandklaeder hver dag foldet i en ny fantasifuld figur – og i dag havde det store uhaandterlige vattaeppe faet en tur, saa det lignede en angribende cobra….

Sukkerchok!

Slik man boer proeve mens man er i Egypten, klamhedsskala 1-10, hvor 10 er det absolut klammeste, det vil sige uspiseligt.

Fig bars; 100 % syntetisk, bloed smaakage i enkel postkasseroed indpakning. Smager som blanding af figenpaalaeg og buttercookies udsat for en uge i sauna. Klamhedsrating: 4
Astro’s; bloed og naermest uklassificerbar kagestang – Snickers med vanille moeder Bastonge hybrid… laekker paa en snasket maade. Klamhedsrating: 7
Scotch Mint’s; Megahaarde Mentos i firserdesignet pose – hoej syntetisk vaerdi. Klamhedsrating: 6
Unavngiven (grundet ulaeseligt arabisk); koensloese buttercookies moeder vattede mariekiks i glad lilla indpakning med hvide prikker. Form som grammofonplader, hoej krummefrekvens. Klamhedsrating: 3
Gersy; Lille uanseelig kokosnoeddebar med wannabe vekaoovertraek. Kaek blaahvid indpakning a la kondom. Bloed og klistret, sidder insiterende fast i taenderne. Klamhedsrating: 8
Samba; Vaffel med uidentificerbart fyld, margarinesmagende hvidt overtraek og brun glasurpynt i pseudorustikt moenster. Oploeses i fluffy flager ved beroering. Klamhedsrating: 9
Unavngiven ( ulaeseligt arabisk); peanut/sesamkage m. karamel. Sproed, soed, taalelig. Gennemsigtig indpakning giver visuel kontakt med produkt, deraf hoej trovaerdighed. Klamhedsrating: 0
Dreams Liquid Center Gum; Bloedt banantyggegummi i sexet, blankt gult papir. Hoej syntetisk vaerdi, bobbelpustningspotentiale. Klamhedsrating: 2
Hakuna Matata; Minicroissanter i chipspose. Gennemtraengende harsk margarinebouqet og hengemt eftersmag. Braekfremkaldende vegetabilsk vekaofyld. Klamhedsrating: 10
Unavngiven ( ulaeseligt arabisk); Kebab-pops i festlig glittet pose. Forsvinder naermest i munden efter kontakt med tungen og efterlader foelelsen af at have slikket paa en engangsgrill. Bliver sejge efter at posen har vaeret aaben i mere end 10 minutter. Klamhedsrating: 9

Denne test blev foretaget med henblik paa at fremme grundforskning inden for det staerkt negligerede felt ‘interkulturel slikforstaelse & evaluering”… Maaske skal det ogsaa lige naevnes at testen blev foretaget under paavirkning af en ikke uanseeligt antal frugtcocktails a la Al Kawther, der er specialist i guava-orangekombinationer. Sukkerniveauet i testpersonernes blodbaner var saaledes faretruende hoejt og antallet af grineflips staerkt anstoedeligt. Fremtidige test foreslaas udfoert i lukkede laboratorier.

Ferieupdate…

Denne ferie bliver noejagtig lige saa herlig og afslappende som vi havde forestillet os.. indtil videre har den mest staaet paa solbadning, kolde oel, snorkling og billig mad….
Men hvis vi skal starte ved begyndelsen, saa ankom vi velvidende at vores uspecificerede billet nok ikke var til den helt store luksus, men vi blev heldigvis glaedeligt overraskede, da vi blev tildelt to rum en suite, med udsigt over vandet og taet paa en moske, saa vi sjaeldent glemmer hvilket land vi er i(hvorfor er det lige at deres boenner altid lyder saa sorgelige?? Muligvis fordi vi lige nu er under ramadanen og de alle gaar rundt med knurrende maver).
Den forste dag gik med afslapning paa stranden og vi modte vores forste frygtindgydende vanddyr blandt mange, nemlig nogle sorte sataner af sopindsvin med arrige pigge i alle retninger. Men hoejdepunktet var vores festligholdelse af J-dag, som vi indledte paa en libanesisk restaurant, der behandlede oel med en respekt jeg end ikke har oplevet i Danmark. For det foerste blev oellene baaret hen til vores bord i champagneisspande og blev derefter skaenket i afkoelede glas med en omhyggelighed (og langsomhed, naturligvis, for intet gaar hurtigt her), der faktisk ikke helt var oellen, den lokale Stella, vaerdig. Resten af aftenen sad vi henslaengt paa stranden i en beach club og noed den varme nat og de kolde drinks….(nogen misundelige??)
I dag var vi ude ved et dykkersted der hedder Sharm al Naga, hvor Anders og Jesper straks fik en ny ven (det er de ret gode til, alle steder hvor vi gaar faar de sig en ny faetter), der snorklede med os og som havde ganske saerlige evner… Han kunne kalde fiskene til sig, saa de svoemmede om ham i ring, som en anden fiske-faenger. Han viste os alskens regnbuefarvede fisk og de bedste steder paa koralrevet… paa et tidspunkt svoemmer vi langsomt over revet, da han griber mig i armen og peger. Foran os, bare 3 meter vaek, svoemmer en grumt udseende barracuda, med det haesligste underbid der laenge er set. Mens vi ligger helt stille for ikke at provokere den, kommer Anders og Jesper svoemmende bagfra – vi peger, og de taenker tydeligvis “naeh, sikke en stor fisk!” og padler glad hen imod den. Vores arme egyptiske ven maa rive sig fortrydeligt i snorkelen, for barracudaer er ikke til at spoege med, selv ikke i den stoerrelse hvor de rent faktisk ikke kan aede een egenhaendigt, for de ynder bare at hapse en luns, det er dem alt nok. Paa vejen tilbage moedte vi ogsaa en havskildpadde og saa dragefisk. Hele tiden med en hale af vores vens stribede yndlingsfisk som ledsagere, for de fulgte han overralt. Men det var ikke det eneste han kunne, Anders og Jesper havde haft en droem om at faa massage af den stor, led egypter og det kunne han soerme osse – gratis, oven i koebet, hvilket maa siges at karakterisere ham som en noget usaedvanlig egypter, for alting saelges her, men heldigvis er det billigt.
Der er mange ting man skal laere, f.eks. har vi forsoegt at decifrere deres dyttesystem – oejensynligt dytter de glad og gerne med 15 sekunders interval, men det er skam et meget systematisk signalsystem:

- dyt! dyt! dyt!:”Hey, du der turist, har du brug for en taxa?”

- dyt dyt DYYYYT!:”Hey faetter, jeg vil overhale”

- DYT DYT!:”Fat det nu, jeg vil overhale!”

- dyt-dyt:”Det er iorden, faetter, du kan overhale nu”

- dyt:”thumbs up”

- dyt-dytte-lyt:”Du der fodgaenger, lad lige vaere at gaa ud paa gaden, for jeg sagtner ikke farten selvom du skulle ligge udsplattet henover min koeler…”

Alt i alt et dejligt land…

Farvel, onde efterårsvejr

I nat er vi 3 der tager en uge til det varme Egypten – vejrudsigten siger 27 graders luft og 26 graders vand… ahhh, at snorkle i det Røde Hav, stege i en liggestol med en kølig drink…mmmm

Vandet var 6 grader, men det var ikke koldt.

Det blæste. Luften var fuld af arrigt hvirvlende bøgeoblater. Det var min vinterbadningsdebut.
På vejen ned til den Permanente var jeg ellers lige ved at få kolde fødder, da jeg så de store bølger og mærkede skumsprøjt helt op på cykelstien langs vandet. Men det blev heldigvis en ubetinget god oplevelse; fordi det blæste så meget, blev jeg nødt til at gå i fra stranden, da understrømmen/suget var for stærkt og bølgerne for vilde, for min smag ihvertfald, til at jeg turde gå i ude fra herresidens bro. Og jo, det var da lidt koldt når man kaster sig i vandet, men på en god måde. Huden krymper sig og prikker glad og man tvinges til at ånde ind, helt ned i lungespidserne. Sjovt nok kan man også lige pludselig bevæge sig meget, meget hurtigt! Alle søvnige reflekser er skyllet væk, man føler sig superskarp.
Saunaerne, hvoraf der er 4, er absolut heller ikke at foragte – med udsigt over bugten, og nogle af dem også havnen, inviterer de til at man skal sidde længe og varme igennem. I 3 af dem hældes desuden duftende olier på ovnene sammen med vandet…mmmmm. Hvis det i mellemtiden er blevet mørkt, og man ikke har lyst til at springe i det mørke vand igen, så er der brusere med garanteret iskoldt vand, så man kan tåle et par runder mere i saunaerne. Dejligt! Jeg er hooked, ingen tvivl om det:-)

Mix et ansigt…

Hehe… mon ikke de fleste husker grimme Michael Jacksons “black/white” video med de skiftende ansigter? Nu kan man gøre det selv….

Om hvorfor et stykke toast altid lander med den smurte side nedad…

Nogle mennesker har for meget tid tilovers… og dog, grundforskning handler jo netop om at behandle fænomener, der ikke har nogen indlysende anvendelse – ToastDropping er muligvis en af den slags fænomener, men nu er det ihvertfald videnskabeligt undersøgt, og der er lavet en meget fin model, der forklarer toastslipping…