emmes weblog

Nytårsmanifest.

I det nye år vil jeg fortsætte med at være lige så glad som jeg er nu. Alt det andet er alligevel umuligt at overholde…

8 kvinder…

…lækker trailer, spring evt. introen over og gå direkte til husets grundplan. Den er vist et must for enhver pigegruppe:-)

EPJ, Århus-modellen, bliver den nye Amanda-skandale

På trods af, at projektets problemer dygtigt bliver dysset ned, kan det nok ikke vare længe inden bomben springer – rygterne florerer livligt om horribelt lange svartider, ingen brugerinvolvering på langt de fleste af modulerne, over-ambitiøs opbygning uden prioriteringer, store budgetoverskridninger – men værst af alt; det er et politisk prestigeprojekt, det er ikke en nødvendighed på sygehusene, der faktisk i langt de fleste tilælde allerede har diverse elektroniske systemer der spiller sammen, EPJ kommer ikke til at give dem en forandring til det bedre, måske tværtimod… gisp, der er ikke noget bedre end saftige IT-flop! Det bliver slemt for Systematic.

Året på hæld

… Året i tal er et underligt fænomen, se f.eks. Google Zeitgeist – hvorfor las ketchup optræder så meget er beyond me!

Maximum the-indtag findes…

Jeps – det er nu bevist, at man ikke bør indtage mere end 2 kander plus 1½ kop the over 2 timer – derefter får man simpelthen kvalme. Sådan en rigtig svuppende kvalme – det klukker når jeg går, jeg lyder ligesom når man hælder af en rigtig snapseflaske.
Jeg overvejer at gentage forsøget imorgen med kaffe – hvis jeg i så fald ikke kommer online, er det fordi jeg hænger oppe under loftet med koffeinchok, ude af stand til at nå tasterne, ude af stand til at se tasterne, fordi mine øjne er poppet ud af hulerne som følge af tårnhøjt blodtryk…
Ja, er det ikke dejligt at vide, at der også er sjove bivirkninger ved ikke-alkoholiske drikke?

Tænk engang, der findes en protest-organisation, der bruger tid på at tude over, at “Ringenes Herre: De To Tårne” hedder som den gør, fordi det sårer de sensitive sjæle der blev berørt at terroraktionen d. 11 september 2001….

Sweet

Three ALTER TABLEs to make the AUTO_INCREMENT column complete,

Seven UPDATES for the INTEGER column to prevent disaster,

Nine for TEMPORARY data doomed to DELETE,

One REPLACE for the replication MASTER

In the land of MySQL where the dolphin plays.

One query to rule them all, one SELECT to find them,

One fetch_row() to bring them all and in the server JOIN them

In the land of MySQL where the dolphin plays

via zumma, får mig til at glæde mig over at jeg droppede at skrive opgave i database-kurset…

En skuffelse!

… må man sige at “De To Tårne” var. Jo, det var da en flot film (Gollum er så sejt lavet) og det var vel okay, at de havde taget sig en (hel) del friheder i forhold til bogen…Men behøvede vi virkelig alle de sukrede scener, hvor heltene filosoferer med blanke øjne og behøvede vi alle de krydsklip til kvinder og børn under slaget ved Helms Kløft? Jeg synes, at fokus lå forkert og magien fra den første film var væk. Men måske havde jeg glædet mig alt for meget, måske kunne ingen film indfri mine høje forventninger. Klart er det ihvertfald, at jeg ikke har så store forventninger til “Kongen vender tilbage” og så kan det da være at det bliver en bedre oplevelse.

Hvor meget kan julemanden tåle?

Find ud af hvor meget santa kan kapere før han ryger ned af taget – brug piletasterne…

Vi elsker vores arbejde…

- “Hej, det er mig, jeg ringer bare for at høre hvornår jeg skal møde på arbejde idag”

- “Hej.. nårhm, det ved jeg sgu ikke…”

- “Hvordan ser der ud inde i restauranten?”

- “Hrmsk.. (Stor mand moser sig gennem smal svingdør).. jo, altså, AB går herinde og klør sig i røven og forsøger at få dækket lidt op..”

- “Du forstår da også at formulere dig så jeg bliver helt rørt!”

- “Ja, jeg står sgu osse selv og bliver helt forelsket”

- “Nå, men er der mange inde?” [= er der mange reservationer, red.]

- “Grmf…(stor mand tilbage gennem smal dør, hen til bord, flår i en masse papir, identificerer kalender).. Ja, der er (utilfreds intonation). Det er fandme utroligt her i december, folk er bare sådan “mig! mig! mig!” (stemmen er skinger), de møver sig på, de tror bare at de kan få det hele, bare de smider nok penge efter det..”jeg vil ha’! Jeg vil ha’!”..det vælter ind med gæster.”

- “Nå, ja, nu er det jo også en restaurant vi driver, såeh…?”

- “Ja. Fuck det. Kom kl 17.”

- “Ok..”

- “Ja, hej!”

- “Hej”

(Slam! – Telefonrøret kastes ned på telefonen med stor kraft)

Brug-og-smid-væk

Hver gang det er jul eller hendes fødselsdag, ønsker min ene søster sig en ny mobiltelefon – hun har i øjeblikket en nokia 3310. Ønsket vækker ikke den store genklag hos f.eks. vores forældre, der synes det er underligt, når nu hendes nuværende telefon virker udemærket (typisk forældre-argument) – men for min søster har artefaktet en kortere brugbarhed, end den der kan måles udfra om dimsen virker eller ej. At telefonen virker er standardudstyr, den egentlige brugbarhed kommer ind, når tingen kan bruges som coolness-indikator … ligesom Mark, der yndede at tage legetøjsmobiltelefoner med på stranden. Han ville foregive at have en ophedet samtale i den, trippe en arrig indianerdans rundt, så sandet sprøjtede om ham, hvilket gav ham alles opmærksomhed, hvorefter han sluttelig vredt kylede telefonen langt ud i vandet og kastede sig forurettet tilbage på tæppet – altsammen bare for at nyde folks reaktion på hans lemfældige omgang med tilsyneladende dyr teknologi.

…ohmygod…

… der er nogle virkelig, VIRKELIG sære mennesker derude:

www.uniformfreak.demon.nl …

Jeg hader min overbo

Man slæber sig hjem gennem de kolder gader efter julefrokosten ( se billeder fra madklubbens julefrokost), ens ånde laver små desperate skyer i en glorie om hovedet og fingrene er blå og stive – man længes efter de varme dyner. Og man kryber glad ned i den varme hule, skutter sig og bliver et lille pelset dyr i hi. Men ak! Der går ikke mange timer! Så står den store grumme overbo op! Han er glad. Har han mon scoret aftenen før eller har han bare en grundlæggende positiv livsholdning? Vides ikke. Men god musik hører godt humør til. På med U2, det er et godt valg til lørdag morgen. Op med volumen, lyd er jo lidt mere træg gennem kold luft, ikke sandt, man skal jo kunne høre det i alle rum. Nedenunder er der også kold luft – det emmer af arrigskab fra det lille pelsede dyrs hi – men behold, det er ej længere et lille, rart pelset dyr, men en stor, led motherfucker drage, der er klar til at riste den glade (og givetvis intetanede overbo) over hendes arrigskabs sagte ild. “WHHHHROUM!”, siger det da hun springer i fart, vinduet splintres i et glitter og hun kommer graciøst på vingerne over gaden. Hun strækker vingerne i en prøvende runde over Pariserbageriet, inden hun dykker mod Ove Gjeddes Gade 3, 3th. Et sus af stærke vinger, glas splintres atter og der høres et brøl af flammer der fylder et lille rum … U2 forstummer og de forkullede rester af et ubetænksomt menneske opløses stille til støv i den kolde vinterbrise.

Et ikke-voldeligt alternativ (udtænkt mens overboen saver og hamrer ivrigt – mon han bygger et fuglehus?)
En søvning stakkel glor modløst ud af vinduet, mens larmen fra oven giver hul genlyd på indersiden af hovedskallen. Søvnunderskuddet er synligt som sørgelige poser under øjnene – der skal vist snart klippes og klistres hos plastikkirurgen. En ny zoomende lyd. Har han fundet vinkelsliberen frem deroppe? Nej, det kommer udefra. “Zzzzzzzzuiiiiimmm”! Pludselig er hele hendes synsfelt udfyldt af … ja, det kan vist kun være en flyvende tallerken! Grøn, oven i købet. “Vi hørte dit mentale nødråb”, knitrer det gennem luften, “vi vil opfylde dit ønske”, og næsten inden ordene er sunket helt ind i hendes bevidsthed rykker det voldsomt i hele lejligheden. Som man skærer et stykke af en velbagt kage frigøres lejligheden fra resten af bygningen, efterladende svedne spor af laser og, nå ja, et hul, der hvor lejligheden var. Og beam! Blidt sænkes lejligheden i sandet på Mauritius … de små grønne samaritanere har hjulpet endnu en desperat sjæl.

Tak for igår…

… Det er sørme hyggeligt med julefrokost (se billederne) på sådan en helt almindelig torsdag, men det er hårdt at stå op efterfølgende og vide, at weekenden kun lige er begyndt (hvilket igen leder os til diskussionen om, hvilken ugedag der er bedst, og om man ville kunne kapere mere en een dag af den type om ugen, i stil med “En ny dag truer”…).

Endnu en aften på restauranten gør at jeg kommer alt, alt for sent op…

Det’ december!

.. men jeg er bare overhovedet ikke i julehumør! Og hvorfor ikke? FORDI JEG SKAL SKRIVE EN MASSE OPGAVER (her trækker undertegnede rullekraven op over øjne, næse og mund og løber skrigende rundt på væggene, rikochetterer af vinduet og ender i en lille hulkende pøl af fråde under radiatoren)….

Fagidioti

Det er utroligt så hurtigt det går for en gruppe mennesker at blive fagidioter – at de virkelig er blevet det, kan man se på deres anvendelse af fagtermer i en anden kontekst (lidt a la neolingvistlegen). Vi sidder på PW efter semesterets sidste workshop og talen falder på bær-bar (at bære baren fra bar til bar) og fraværet af fyre i Nobelparkens fredagsbar – der gnægges over hvor feteret man bliver som mand når man kommer derover. Thor slår ølglasset i bordet og griner “… de tror at man bare er walk-up-and-use!”. Latterhyl. “Ja”, tilføjer Christian, “.. de vil have at man skal være lidt mere transparent…” og straks er samtalen løbet ud på et ugengiveligt sidespor.

Kuvøseguf

Imorges var Nella og jeg igen nede og svømme ( en del af vores stå-tidligt-op-så-når-du-alt-inden-eksamenplan) – da vi lå i det lille varme bassin bagefter og sludrede, kom der en flok mødre med deres hvide, dej-agtige babyer på armen. Babyernes kropssprog var moderat begejstret og betuttet, lige indtil de fik øje på det varme bassin – så begyndte de glade at vifte med arme og ben, som når man holder en hund over et svømmebassin og den instinktivt laver hundesvømningsbevægelser. Og ganske rigtigt, snart var vi omgivet af begejsterede babyer, der bobbede op og ned i vandoverfladen som små fede korkpropper. Og de flirtede! Jo, det er sandt! Vi fik det ene jeg-er-verdens-navle-og-iøvrigt-for-lækkerblik efter det andet og de slog smut med øjnene når deres mødre lavede speedbåd med dem forbi os. Lidet kunne de vide, at små, blege pygmæer uden en pløk i munden, der ikke har ret meget hår og dertil er analfabeter, ikke scorer for vildt, men charme manglede de nu ikke.

Igår kom jeg endelig ind at se Harry Potter – dejlig film, lidt sødsuppeagtig slutning – fik mig til at tænke på, hvor herligt det måtte være at læse i sådanne dejlige omgivelser. Der er noget af et kvantespring fra Hogwarts til Trøjborg komplekset. Og dog, på den mere uhyggelige side, kan vi måske godt konkurrere – vi har da skumle gange med uidentificerbar gulvbelægning og uden vinduer … de mange døre og den labyrintiske opbygning gør da også sit til, at det ikke er et vanvittigt hygsomt sted at opholde sig sent om aftenen alene…

Den sidste uge har været et hektisk kapløb for at nå det sidste på vores projekt… men nu skal vi bare liiiige aflevere to afeveringer imorgen, så skulle den være i vinkel og man kan få et normalt liv igen…

Nåede dog at møde op til Lauras lille fonetiske eksperiment, hvor jeg blev helt paralyseret af at skulle sige dedt-dødt-dåt i en uendelighed..;-)

Immobots

Immobots; immobile robotter, der kan tænke selv…
Quite unlike the metallic contraptions that march stiffly through sci-fi movies or the mindless, stripped-down devices that heft parts on our assembly lines, the new robots have more brain than brawn. Each possesses a detailed picture of its own inner workings—encoded in software-based models—that gives it the ability to respond in novel ways to events its programmers might not have anticipated. Because many of these inward-focused, self-reconfiguring machines don’t move, some computer scientists call them immobile robots, or “immobots.”….
Disse nye robottyper indvarsler en fremtid, hvor maskineri er programmeret til at handle modelbaseret, fremfor regelbaseret. Jeg er helt vild med, når sci-fi romanernes scenarier bliver virkelighed!! Jeg håber at jeg lever længe nok til selv at rejse ud og sige “hola!” til de cuddly aliens i Mobys “In this world”…